Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Andre legemlige lidelser. 31 literatur alene pleier at opføres som lidende af hovedpine, i virkeligheden af blodmangel, ligesom ogsaa en del børn, der opføres som nervøse, hører hid1. D. e. blodmangel kan være den egentlige aarsag baade til hovedpine og nervøse til- stande. Blodfattigdom medfører træthed og slaphed, uoplagthed, daarlig holdning o. a. og kan ikke sjelden genere skole- arbeidet. Bl. a. taaler saadanne børn ofte ikke gymnastik (se under legemsøvelser). Tillige ledsages disse tilstande ikke sjelden af tegn paa nervøsitet2 (se næste kapitel). At blod- mangel hyppig skulde have sin egentlige rod i skolearbeidet, synes at modbevises derved, at den i stor udstrækning- bed res uden afbrydelse af skolegangen, saasnart patienten behandles med jern. Samtidig vil man næsten altid iagttage, at saadanne børn var ligesaa blodfattige, før de begyndte at gaa paa skole, ligesom ogsaa de blodfattige børns udseende og skrøbeligheder som gjennemgaaende regel paaviselig har sin grund deri, at det er en eller begge forældre, som gaar igjen i dem. Som rimeligt kan være; thi vi repræsenterer alle variationer over samme thema som vor slægt. Heller ikke i Sverige har man kunnet finde holdepunkter for, at blodfattigdom blandt skoleelever har sin aarsag i skolen (Sundeil). Forøvrig bemærkes, at ogsaa tobaksrøgning, megen morskabslæsning o. a., som medfører ulyst til at gaa ud, samt sen sengetid o. 1. leilighedsvis vil kunne fremkalde 1 Det ligger derfor sandsynligvis sandheden nærmere, naar Hertel gjen- nemsnitlig fandt 12—14 og den svenske skolekommission 12,5—17,5% af gut- terne blodfattige. 2 Et hyppigt udslag af blodfattigdommens indflydelse paa nervesystemet bestaar f. ex. deri, at saadanne børn paafaldende let faar hjertebank ved gymnastikundervisning o. a, anstrængelser. Samtidig sveder de ofte meget lettere end andre; eller de klager over for et godt ord at faa kolde fødder. I forbin- delse med sidstnævnte fornemmelser fortjener ogsaa at nævnes, at enkelte af disse børn faar udbredte og fremtrædende mærker i huden, selv om man bare saavidt er nær dem f. ex. med et ris. Saadanne mærker maa derfor ikke uden videre opfattes som et bevis paa, at f. ex. en lærer har gjort sig skyldig i en brutal mishandling. Deres forklaring er forøvrig ikke helt paa det rene; thi leilighedsvis synes der ogsaa ved ringe foranledning at kunne optræde saadanne mærker hos børn, som ikke med sikkerhed kan betegnes hverken som blodfattige eller nervøse.