Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.________
mest tid. Forsaavidt man kan dømme af gutternes forhold,
er imidlertid dette ikke tilfældet. (Om pigerne savner man
endnu sikre holdepunkter). Saaledes fandtes der i 1899—1900
paa Kristiania Kathedralskole saavel i forberedelses- som
middelskolen 15—16 %, men i gymnasiet alene 5 % med
hovedpine; d. e. denne optraadte ulige sjeldnest netop hos
dem, der havde mest at gjøre. Videre optraadte lidelsen
aldrig hos friske elever af friske familier; derimod viste en
nøiagtig undersøgelse af hver enkelt patient, at sygdommens
egentlige aarsag maatte søges i forhold, som intet havde med
skolen at gjøre. Som gjennemgaaende regel lod den sig
nemlig paavise at skyldes sygdomme som maveuordner, bron-
kiter, leilighedsvis ogsaa overlangsynthed, men fremfor alt
blodfattigdom og arvelige tilstande.
Paa den anden side kunde hovedpinen ikke paavises at
være hyppigere netop hos saadanne elever, som f. ex. an-
vendte en særlig lang tid paa sit hjemmearbeide. Som vi
skal se under kapitlet om legemsøvelser, maa det derimod
medgives, at man ikke sjelden træffer paa elever, som faar
hovedpine under eller efter gymnastikundervisningen; heller
ikke er dette sjeldent, naar klasseværelset er for stærkt ildet, eller
eleverne sidder lige ved ovnen. Bl. a. iagttoges ogsaa tilfælde
af denne art ved de nævnte undersøgelser paa Kathedral-
skolen. Men bortseet herfra synes man af ovenstaaende under-
søgelser gjennemgaaende at maatte slutte, at selve skole- og
hjemmearbeidet ikke er den egentlige aarsag til den her om-
handlede lidelse. Det samme gjælder
Blod fattigdom (blodmangel, blegsot, anæmi).
De nævnte undersøgelser af den norske skolekommission gav
som resultat, at fra omtrent 1 til 5,5 % af de paa de for-
skjellige skoler undersøgte gutter, men fra omtrent 15 helt
op til 40 % af de undersøgte piger led af blodmangel. Disse
tal er dog sandsynligvis for gutternes vedkommede for smaa.
Skjønt dette tegn stundom kan skuffe, maa man nemlig fol-
det første medgive, at gutterne i adskillig større udstrækning,
end det svarer til disse tal, frembyder et blegt udseende. Og der-
næst lider adskillige af de elever, som ellers i den skolehygieniske