Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
 30 Dr. Axel Holst: Skolehygiene.________ mest tid. Forsaavidt man kan dømme af gutternes forhold, er imidlertid dette ikke tilfældet. (Om pigerne savner man endnu sikre holdepunkter). Saaledes fandtes der i 1899—1900 paa Kristiania Kathedralskole saavel i forberedelses- som middelskolen 15—16 %, men i gymnasiet alene 5 % med hovedpine; d. e. denne optraadte ulige sjeldnest netop hos dem, der havde mest at gjøre. Videre optraadte lidelsen aldrig hos friske elever af friske familier; derimod viste en nøiagtig undersøgelse af hver enkelt patient, at sygdommens egentlige aarsag maatte søges i forhold, som intet havde med skolen at gjøre. Som gjennemgaaende regel lod den sig nemlig paavise at skyldes sygdomme som maveuordner, bron- kiter, leilighedsvis ogsaa overlangsynthed, men fremfor alt blodfattigdom og arvelige tilstande. Paa den anden side kunde hovedpinen ikke paavises at være hyppigere netop hos saadanne elever, som f. ex. an- vendte en særlig lang tid paa sit hjemmearbeide. Som vi skal se under kapitlet om legemsøvelser, maa det derimod medgives, at man ikke sjelden træffer paa elever, som faar hovedpine under eller efter gymnastikundervisningen; heller ikke er dette sjeldent, naar klasseværelset er for stærkt ildet, eller eleverne sidder lige ved ovnen. Bl. a. iagttoges ogsaa tilfælde af denne art ved de nævnte undersøgelser paa Kathedral- skolen. Men bortseet herfra synes man af ovenstaaende under- søgelser gjennemgaaende at maatte slutte, at selve skole- og hjemmearbeidet ikke er den egentlige aarsag til den her om- handlede lidelse. Det samme gjælder Blod fattigdom (blodmangel, blegsot, anæmi). De nævnte undersøgelser af den norske skolekommission gav som resultat, at fra omtrent 1 til 5,5 % af de paa de for- skjellige skoler undersøgte gutter, men fra omtrent 15 helt op til 40 % af de undersøgte piger led af blodmangel. Disse tal er dog sandsynligvis for gutternes vedkommede for smaa. Skjønt dette tegn stundom kan skuffe, maa man nemlig fol- det første medgive, at gutterne i adskillig større udstrækning, end det svarer til disse tal, frembyder et blegt udseende. Og der- næst lider adskillige af de elever, som ellers i den skolehygieniske