Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
Om nervøse og sjælelig abnorme børn. 47 styrede børn. Derimod kan de ved siden af sine moralske brøst frembyde flere eller færre af de ovenfor nævnte tegn paa nervøsitet, ubeherskethed ell. 1. Disse ellers nogenlunde normale, eller endog i visse retninger særlig begavede, men «moralsk farveblinde» børn (dr. Poul Winge) forekommer ikke sjelden netop i meget gode, om end ofte noget degene- rerede familier, hvor opdragelsen ikke kan paavises at lade noget særligt tilbage at ønske. De omfatter en vigtig klasse af de vordende forbrydere og frem byder ofte allerede i tidlig alder udprægede kriminelle, samfundsfiendtlige tilbøieligheder. Somme viser saaledes en særlig udtalt tyv- eller løgnagtighed, andre en umenneskelig grusomhed, atter andre gjør sig skyl- dige i paafaldende usædelige udskeielser. Atter andre røber stærkt udtalte anlæg for alkoholisme; eller flere af disse moralske brøst forekommer sammen. Da som nævnt deres intelligens er nogenlunde normal eller stundom i enkelte retninger endog kan være bedre end almindelig, medfører deres mangel paa regulerende samvittighed, at somme af dem i sit senere liv udvikler sig til særlig samfundsfarlige for- brydere. Den anden hovedklasse af disse børn omfatter de egent- lige aandssvage, d. e. en væsentlig del af de mere eller mindre udtalte sinker1 («enfants curleres»). Af de herhen hørende tilstande opføres alt efter graden forskjellige former, af hvilke de lettere kaldes for debilitet og de middels alvorlige for i m b e c i 11 i t e t, medens de værste former, der er udslaget af svære hjernesygdomme, kaldes for idioti. Alle disse former har dét tilfælles, at intelligensen i ud- talt grad er svækket. Disse børn er alt efter aandssvag- hedens grad gjennemgaaende mere eller mindre sløve og tungnemme, uopmærksomme og dovne; bl. a. hører mange «skulkere» til de aandssvages klasse. Skjønt hukommelsen i de lettere, debile, former mærkelig nok ofte er god, med- fører svækkelsen af de øvrige aandsevner sammen med de 1 En del sinker horer dog egentlig ikke hid. Saaledes kan børn, som ellers er sjælelig normale, sakke agterud paa grund af mangelfuld hørsel (se s. 20).