Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

Forfatter: Axel Holst

År: 1909

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 117

UDK: 371.7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
________ Dr- Axel Holst: Skolehygiene. være = 750 Dem.; d. e. r2 = = 250 Dem.; heraf beregnes r = I 250 □ cm. eller omtrent 16 cm. D. e. diameteren eller den dobbelte radius er omtrent = 32 cm, Isteden vil man lejlighedsvis paa skolerne fore- finde runde friskluftskanaler med en diameter f. ex. af 10 cm. D. e. radien bliver 5 cm., og vi faar n r2 = 3 X 52 = 3 X 25 = 75 cm. eller bare 7w af det for 30 elever krævede tversnit. Naar saa tillige, hvad der ligeledes hænder, den lodrette del af den i fig. 7 d gjengivne kanal istedenfor i mands høide munder nogle faa centimeter ovenfor gulvet og derfor omtrent ikke trækker, vil man ikke kunne undre sig over, at den tilførte mængde luft ikke bliver stor. Men selv om det netop skildrede ventilationssystem ellers er rigtig anordnet, svarer det ligevel ofte ikke til for- ventningerne. Thi mængden af den tilførte luft vil afhænge af mængden af den luft, som samtidig kan undvige fra rummet; og da systemet forudsætter, at denne undvigen alene skal finde sted gjennem de samme utætheder, som formidler den naturlige ventilation, tilsteder dette system ifølge det s. 65 anførte kun en luftvexel af én gang i timen. Skjønt systemet har den betydelige fordel fremfor den naturlige ventilation, at det sikrer en tilførsel af virkelig frisk luft, maa et saadant resultat ansees for utilfredsstillende. Sæd- vanlig pleiei man i skoler at tilstræbe en luftvexel af mindst 2 gange i timen, hvad ogsaa det oftere omtalte departements- cirkulære tilraader. Hvor man kan, anvender man derfor særskilte tilfør- sel s k r n a 1 c i f o i f i i s k, opvarmet luft i foreningmed særskilte aftrækskanaler for den bedærvede luft. Paa flere skoler sker dette derved, at man ved siden af en af de ovenfor omtalte eller andre ovne med tilførsel af frisk luft anbringer en aftrækskanal, der som s. 66—67 anført enten bare har én aabning nede ved gulvet, eller tillige én oppe under værelsets tag. Denne fremgangsmaade tilraades i den s. 71 omtalte rundskrivelse fra kirkedepartementet af 15de februar 1898 anvendt i skolebygninger paa landet og illustreres, som alleiede anført, ved en række tegninger, som medfølger skrivelsen. Af aftrækskanalens aabninger bør i hvert fald den nede ved gulvet være af samme størrelse som frisklufts-