Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere

____________________________________________________________________________________________________________ ■ ■■ Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 73 kanalens tversnit. Fremfor alt gjælder dette i øverste etage, hvor aftrækskanalens sugende virkning i og for sig er liden. Thi denne virkning afhænger af den lodrette afstand mellem aftræksaabningen i værelset og kanalens munding oppe paa taget. Og denne afstand bliver des kortere, jo høiere man kommer op i huset. Istedenfor denne fremgangsmaade er man imidlertid i de større kommuners skoler mere og mere gaaet over til den saakaldte centralluftopvamining. Denne forudsætter, at der i kjælderen er indmuret en stor ovn, hvis røgrør, for- inden det gaar ind i piben, forløber gjennem et saakaldt «friskluftskammer». Her er røgrøret besat med ribber for at kunne afgive mest muligt varme til den omgivende luft. Til friskluftskammeret rører kanaler, som forløber under kjælder- gulvet, og hvis anden ende munder paa husets ydervæg. Fra kammeret udgaar kanaler, som forgrener sig omkring til bygningens værelser, hvor de munder i mands høide. Naar man ilder i ovnen i kjælderen, bliver luften i friskluftskam- meret opvarmet og derfor lettere; derfor stiger den tilveirs og op i værelserne, medens der suges ny luft til frisklufts- kammeret gjennem kanalerne under kjælderens gulv. Sam- tidig foregaar et aftræk af den bedærvede luft gjennem kanaler, som i værelserne begynder med de før omtalte 2 aabninger, medens deres munding oppe paa taget er forsynet med pibehatte. Forøvrig frembyder systemet en række tekniske detaljer, som her bare skal antydes. Saaledes er de forskjellige kanalers aabninger i friskluftskam- meret forsynede med klapper, — saakaldte blandingsklapper, — for at opnaa en luft af en passende temperatur. Videre nævnes, at friskluftskammeret bør være saa stort, at man kan komme ind i samme og holde ribberøret rent for støv; ellers vil støvet, naar man ilder stærkt, svides og meddele luften en ubehagelig karakter (se s. 76—77). Det kan ogsaa nævnes, at man ofte søger at rense luften for støv ved i friskluftskanalerne under kjældergulvet at anbringe rammer, hvori der er udspændt gaze (støvfiltre). Endvidere anbringer man i friskluftskammeret flade beholdere med vand, hvis fordampning hindrer, at luften bliver for tør og derved virker ubehagelig. Endelig nævnes, at frisk- luftsaabningernes størrelse i værelserne aftager, eftersom man kommer høiere op i bygningen; da den varme luftsøger tilveirs, risikerer man ellers en overhændig varme i de øverste etager, medens kanske de laveste omvendt holder sig kolde.