Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
____________________________________________________________________________________________________________ ■ ■■
Om klasseværelsernes størrelse, ventilation og opvarmning. 73
kanalens tversnit. Fremfor alt gjælder dette i øverste etage,
hvor aftrækskanalens sugende virkning i og for sig er liden.
Thi denne virkning afhænger af den lodrette afstand mellem
aftræksaabningen i værelset og kanalens munding oppe paa
taget. Og denne afstand bliver des kortere, jo høiere man
kommer op i huset.
Istedenfor denne fremgangsmaade er man imidlertid i de
større kommuners skoler mere og mere gaaet over til den
saakaldte centralluftopvamining. Denne forudsætter,
at der i kjælderen er indmuret en stor ovn, hvis røgrør, for-
inden det gaar ind i piben, forløber gjennem et saakaldt
«friskluftskammer». Her er røgrøret besat med ribber for at
kunne afgive mest muligt varme til den omgivende luft. Til
friskluftskammeret rører kanaler, som forløber under kjælder-
gulvet, og hvis anden ende munder paa husets ydervæg. Fra
kammeret udgaar kanaler, som forgrener sig omkring til
bygningens værelser, hvor de munder i mands høide. Naar
man ilder i ovnen i kjælderen, bliver luften i friskluftskam-
meret opvarmet og derfor lettere; derfor stiger den tilveirs
og op i værelserne, medens der suges ny luft til frisklufts-
kammeret gjennem kanalerne under kjælderens gulv. Sam-
tidig foregaar et aftræk af den bedærvede luft gjennem
kanaler, som i værelserne begynder med de før omtalte 2
aabninger, medens deres munding oppe paa taget er forsynet
med pibehatte.
Forøvrig frembyder systemet en række tekniske detaljer, som her bare
skal antydes. Saaledes er de forskjellige kanalers aabninger i friskluftskam-
meret forsynede med klapper, — saakaldte blandingsklapper, — for at opnaa
en luft af en passende temperatur. Videre nævnes, at friskluftskammeret bør
være saa stort, at man kan komme ind i samme og holde ribberøret rent for
støv; ellers vil støvet, naar man ilder stærkt, svides og meddele luften en
ubehagelig karakter (se s. 76—77). Det kan ogsaa nævnes, at man ofte søger at
rense luften for støv ved i friskluftskanalerne under kjældergulvet at anbringe
rammer, hvori der er udspændt gaze (støvfiltre). Endvidere anbringer man
i friskluftskammeret flade beholdere med vand, hvis fordampning hindrer, at
luften bliver for tør og derved virker ubehagelig. Endelig nævnes, at frisk-
luftsaabningernes størrelse i værelserne aftager, eftersom man kommer høiere op
i bygningen; da den varme luftsøger tilveirs, risikerer man ellers en overhændig
varme i de øverste etager, medens kanske de laveste omvendt holder sig kolde.