Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

16 i meget lang Tid, endog i Aar, saaledes optaget, at det ikke kan benyttes til Behandling af Patienter med andre Sygdomme. Cholera. For 1817 var Cholera kun kjendt som en endemisk, lokal Sygdom i visse Dele af Indien, men fra dette Aar begyndte den at spredes over hele den indiske Halvø, og allerede det næste Aar overskred den Grænd- serne af Indien og spredtes senere over hele den beboede Del af Jorden, i Form af periodisk vandrende Epidemier. I Danmark optraadte den første Gang epidemisk 1850, i Bandholm. Kjøbenhavn blev angreben 1853 af en udbredt og heftig Epidemi, og de nærmest paafolgende Aar af mindre, lokale Epidemier. Af den Choleraepidemi, som angreb vort Land 1853, og navnlig af Epidemien i Kjøbenhavn have vi havt god Leilighed til at blive belærte om Betydningen af sociale og hygieiniske Mangler under en Choleraepidemi. Ved statistiske Undersøgelser er det blevet paavist*), at de fattigste (mindst beskattede) Kvarterer i det Hele taget have leveret det største Antal Døde under Epidemien; dette gjaldt saaledes om Udenbys Klædebo Kvarter, Chri- stianshavns Kvarter, Rosenborg Kvarter, St. Annæ Vester Kvarter; men denne Regel har dog havt Undtagelser, f. Ex. i St. Annæ Oster Kvarter, som var et af de hoiest beskattede, var Dødsfaldenes Antal paafaldende stort. I Forbindelse med Betydningen af Velstand og Armod med Hensyn ti] Hjemsøgelse under en Choleraepidemi, kan ogsaa sættes den Iagttagelse, som blev optegnet, at Be- boerne af Baghuse og Kjældere have havt et relativt større *) Beretning om Clioleraepidemien i Kjøbenhavn 12. Juni—1. Ok- tober 1853, udarbeidet for den overordentlige Sundhedskommission ved Dr. 1. K. Hiibertz.