Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

i mm 'i* nu* i njiniMb . Antal Syge og Døde end Beboerne af Forhuse, men dette Forhold kan ogsaa forklares af, at Adgang for frisk Luft og Lys er meget sparsommere i Kjælderleiligheder og, paa Grund af de smalle Gaardsrum, ogsaa ofte i Baghusene. Ved Coldings og Thomsens Undersøgelser*) er paavist, at Choleraens Intensitet som Regel er tiltagen i Forhold til Befolkningens Tæthed, men denne Regel har ogsaa vist Undtagelser. Cholera optraadte saaledes i Bredgade og Christenbernjkovstræde med samme Styrke, uagtet den sidste Gade havde 12 Gange saa tæt Befolkning som den første, ligeledes vare St. Annæplads og Borgergade lige stærkt angrebne, uagtet den sidste Gades 15 Gange saa tætte Befolkning; Amaliegade**) var .ingreben stærkere end Vognmagergade, der hørte til de tættest befolkede Gader; Nyhavn Charlottenborg Side var 5 Gange saa stærkt angreben som begge Overgaderne paa Christiansr havn, og 14 Gange saa stærkt som Strandgaden i samme Bydel, uagtet Befolkningens Tæthed i disse Gader ikke var synderlig forskjellig. Ved disse Undtagelser bleve de nævnte Forfattere henviste til at anstille Undersøgelser om Jordbundens Beskaffenhed i de forskjellige Dele af Staden,, og de liave deraf givet en anskuelig Fremstilling paa et Kort, som ledsagede Afhandlingen. Det fremgik af disse Undersøgelser, at den gamle By, hvis Grund dels ikke er opfyldt, dels er forhøiet med godt Materiale, for- holdsvis har været forskaanet for Angreb af Sygdommen; i de udenom denne Del af Byen liggende Strækninger, nemlig Pustervig Partiet, de gamle Holme syd for Byen, *) Uiu de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjøbenhavn. Ved August Colding og Julius Thomsen. 1853. **) Tilfældene i Hospitalerne ere ikke medregnede. 2