Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

4 ferst 1855 steg Udgiften til 380,000, og 1856 medgik 408,000. Kunde alle disse, af Choleraepidemien foraar- sagede Pengeudgifter beregnes som en samlet Sum, vilde denne blive meget betydelig, og dersom man til det store oekonomiske Tab vilde lægge Værdien af 4737 Menneske- liv, og desuden en ukjendt stor Sum af Lidelser, Bekym- ringer og Sorger, saa kan man forstaae, at Choleraepidemien lier, ligesom i andre Byer, har kunnet sætte Befolkningen og Administrationen i Bevægelse, at den har kunnet give Impuls til Forbedringer af de sanitære Forhold, og at denne Impuls blev fulgt med god Villie. Efterbaanden som Aarene forlab uden Hjemsøgelse af svære Epidemier, blev Frygten, som var raadende i den nærmeste Tid efter Ulykken, naturligt afløst af Tryghed og af en Tilboieüghed til at slaae sig til Ko med den Tanke, at Tiderne have forbedret sig og at Faren nu noppe kan blive saa stor som forhen; og der er af og til fremkommet Besværinger og Klager over, at de Foran- staltninger, som træffes af Hensyn til den offentlige Sund- hedspleie, ere for kostbare og for nærgaaende, og at de hygiejniske Fordringer, som opstilles, ere overdrevne. Naar saadanne Tanker komme til Orde, bør man erindre, at Muligheden ikke er udelukket for, at en Epidemi af ond- artet Smitsom Sygdom, som i 1853, igjen kan hjemsøge vor By, og at der under alle Omstændigheder er Sikker- hed for, at epidemiske Sygdomme hvert Aar ville kræve betydelige Offre, saa længe Betingelser for Epidemiers Trivsel endnu ere tilstede i Form af mangelfuld Ren- lighed. Paa hvilken urenlig Grund en stor Del af Kjøben- havn er opført, ere vi bievne oplyste om ved de fortrinlige Undersøgelser, som bleve anstillede af Videnskabsmændene