Om Kjøbenhvns Epidemivæsen

 5 A. Colding og I. Thomsen*) efter Choleraepidemien 1853, hvorved vi have faaet et Indblik i Stadens virkelige Byggegrund, efterat Overfladen, med offentlige og pri- vate Bygninger, tænktes fjernet. Af deres Undersøgelser fremgik, at Opfyldningen af en stor Del af de Grunde, som ere inddragne til Bebyggelse, tildels er foretagen med Gadeskarn og Gjødning, saa at en Del af Byens Huse staa paa gamle Renovationspladser, og at de urene Substantser, efterat have ligget i Jorden i 200—500 Aar, ere vedblevne at være i en Forraadnelsestilstand. Da disse Forhold vanskeligt kunne forbedres, maa der være saa megen større Opfordring til ved rationelle Foranstalt- ninger at sørge for, at Spirer af smitsomme Sygdomme holdes borte fra Byens urene Grund. Af alle Urenligheder ere de, som produceres af Men- nesker, de farligste i sanitær Henseende, fordi de kunne indeholde Smittestoffer fra menneskelige Sygdomme, og følgelig ved Infektion af Jordbund, Vandløb og Luften kunne give Anledning til Udvikling og Udbredelse af Epidemier. Denne Fare kan kun afværges ved at Ophob- ning af disse Stoffer ikke bliver taalt i Nærheden af Bo- ligerne, men at de hurtigt fjernes og gjores uskadelige. Ved det System for Renovation, som benyttes i Kjøben- havn, Tøndesystemet, kan ikke undgaaes Stagnation af skadelig Luft i eller ved Bygningerne. Store Ulemper, saavelsom Fare for Infektion ved muligt i Beholderne indeholdte Smittestoffer, kan kun nogenlunde forebygges ved en udmærket Administration, og navnlig ved meget *) Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjøbenhavn, af A. Colding og I. Thomsen. 1853. ■ O