Breve Fra En Dansk Ingeniør
Forfatter: Henrik Stilhoff
År: 1893
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 245
UDK: 92
Med En Indledende Brevvexling Mellem Capt. P. FR. Rist Og Udgiveren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI
moderhjertet yderligere bekymringer. Det er
således indlysende, at skildringerne fra Venezuela,
hvor han blev ladt ene tilbage i et af de
usundeste klimater i verden, at disse skildringer
med vilje er gjort så underholdende og udførlige
for at berolige familien, der som naturligt var
ængstedes for ham.
Om hans øvrige liv kan jeg kun meddele
nogle tørre data, men da De spørger mig derom,
skal jeg give de oplysninger, jeg kan.
Fritz Anker Olaf Stilhoff blev født d. 13de
december 1856, student fra Metropolitanskolen
1875 og cand. polyt. 1881. At han ikke til
embedsexamen fik en så god character som han
ventede og vistnok også fortjente, var ham en
stor skuffelse og ved denne underlige skæbnens
ironi, der møder en så tidt i livet, fik han en
dårlig character i landmåling, det fag, som han
netop kom til at hellige sig til resten af sit liv.
Efter examen var han beskæftiget ved stats-
banerne i Aarhus; hans øvrige livsførelse vil
fremgå af brevene. Om hans sidste sygdom og
død er der bleven tilstillet os en beretning fra
det parisiske hus, i hvis tjeneste han var, og
som omtaler hans død med megen deltagelse og
iøvrigt yder hans tjeneste fuld anerkendelse.