ForsideBøgerBreve Fra En Dansk Ingeniør

Breve Fra En Dansk Ingeniør

Forfatter: Henrik Stilhoff

År: 1893

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 245

UDK: 92

Med En Indledende Brevvexling Mellem Capt. P. FR. Rist Og Udgiveren

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
VII Det fremgår af denne beretning at min broder kun havde været syg en halv snes dage, at husets agent i Las Tablas havde været hos ham og plejet ham og da han syntes at være i bedring, forladt ham for at vende tilbage til sit hjem, hvor han så modtog budskabet om hans død d. 12te April 1889. Da brevene ere skrevne calamo currente og ikke have været bestemte til offentliggørelse, har det været mig en pligt at lade dem beholde deres oprindelige form, jeg har således kun udeladt omtalen af rent private forhold og jeg har med forsæt ikke ændret de ret hyppige franske vendinger. Ved nogle enkelte noter har jeg søgt at oplyse, hvad der kunde være af interesse. Det vil efter min mening være heldigt, hvis det lykkes mig at få brevene udgivne, at nogle af de originale tegninger, der vel ikke ere af større kunstnerisk værdi, men dog røbe utvivlsomme anlæg og en skarp opfattelsesevne, kunne blive medtagne. Idet jeg håber at disse oplysninger må være tilfredsstillende, takker jeg Dem endnu engang for Deres velvilje og forbliver Deres forbundne Henrik Stilhoff.