Breve Fra En Dansk Ingeniør

130 ST. MANDÉ. ikke nogen Fjeder, der skulde ledes efter for at lukkes op eller dobbelt Bund eller Elektricitet, og medens man i den sidste Time havde generet sig for at spørge, hvad det og det var, halv skamfuld over at opdage, at det var Ting, som først nylig vare opfundne, saa vidste man nu, at det, der var i denne Afdeling, var til at spise. Og Veltalenhedens hidtil stængede Sluser aabnedes paa vid Gab, hvilken udmærket Udstilling det dog i Grunden var! Kl. 5 tog Damerne hjem i en Droske; paa Grund af en Dobbeltfødselsdag skulde vi spise paa Grand-Hôtel. Kl. 61/2 traadte vi ind i den dejlige Spisesal, hvor vi til Musik spiste for 8 Francs, men meget daarligt. Imid- lertid var det jo morsomt at se baade Salen og Publicum. Rødhalsede og rødnæsede Englændere, tykke Maver, tynde Liv, Kaneheste, unge Misser og Signoriner o. s. v. Tjenerne serverede med hvide Bomuldshandsker paa, som de skulle skifte hver Dag. Kl. 8 var vi færdige, vi indtog Kaffen paa Boulevarden i Café americain, hvor der altid er fuldt af Kaffedrikkere, og derefter gik vi hjem. Ankomne til Porten forsikrede Fruens 2 Døttre hende om, at de tydeligt kunde se at hun var træt og ikke vilde med mere. Hvorhen? — 1 Bullier. — Gud nej, der maa I rigtignok ikke