Breve Fra En Dansk Ingeniør

ST. MANDÉ. 131 komme. Efter lang Parlamenteren fik de da Lov, og afsted for vi i en Droske; Droskekudsken yttrede, at Ungdommen maa have Lov til at rase ud, om han havde raset, ja og han fortrød kun, at han ikke havde gjort Galskaber nok 1). Vi blev til Kl. 111/2 og toge derefter højst vel- fornøjede hver til Sit. — Jeg har næsten Skrupler ved at more mig saa godt. St. Mandé, 11. Novbr. 85. Kære Onkel! Igen i Dag har jeg været ude i Huset for at minde dem om min Tilværelse. Mr. Gaillard var paa Rejse og Mr. Vieuxtemps sagde til mig, at der ikke var noget paa Tale for Øjeblikket. Og dog havde Mr. G. sidste Tirsdag ovenikøbet i Mr. V.s Nærværelse sagt til mig, at han vilde skrive til mig om to Dage, jeg véd ikke, hvad det skal blive til, men det forekommer mig, at det ser meget trist ud. Med mine Ressourcer er det nu til Ende, jeg ved ikke, hvorledes jeg skal betale de 200 fr. i Pension ved Enden af 1) Ligesom la courtisane repentie hos Joach du Bellay, »qui se repent de s’être repentie.« 9*