Maaleteknik

 100 KAP. V. DEN SAMMENSATTE MAALING. Skønt Antallet af Egenskaber, for hvis Maaling man har uddannet specielle (primære) Systemer, er meget stort og stadig vokser, maa vel alligevel nok de fleste maalelige Egen- skaber bestemmes indirekte. Den indirekte Maaling kan være usammensat, som naar en Temperatur bestemmes ved den elektromotoriske Kraft af et Termoelement. Hyppigst vil den dog være en sammensat Maaling. Som Eksempler paa saa- dan indirekte, sammensat Bestemmelse kan anføres Modstands- maaling ved Strøm- og Spændingsmaaling, Bestemmelsen af et Materiales Ledningsevne, Elasticitetskoefficient, et svingende Systems Inertimoment o. s. v. Vi vil i dette Kapitel beskæftige os med Planlæggelsen af den sammensatte Maaling. Med Hensyn til denne Planlæg- gelse gælder nu for det første, at Enkeltmaalingerne, hvad deres Tolerans angaar, maa vælges saaledes, at Resultatets paa Forhaand foreskrevne Nøjagtighed sikres. Dette kan imid- lertid ske paa forskellige Maader, som dog ikke alle er ube- tinget lige gode, hvad der vil forstaas ved følgende Betragt- ning. Den lige Fordeling af Usikkerheden paa Enkeltbestem- melserne vil i Almindelighed være den fordelagtigste. Naar Resultatet R er en Funktion af Enkeltbestemmelserne /’i r2 7'3, altsaa: R = AO’i 1'2 r8) dR bliver /^\ '"57 z/r \ R )t R ’ r Vi kan skrive iJR\ L / I \ ~,t I = a + b + c \ K /t