Maaleteknik

110 Hvis a ca. 8 m, vil k være ca. —— — — cm. Altsaa bliver Jk 2 k 1000 Nu ei ~k Paa ^et nærmeste lig - Her er 2 z/// 4 p' ~ 1Ö0Ö d‘ V‘ S‘ ganske forsvindende, ~ synes altsaa 80 at kunne sættes lig |’qqq- I Virkeligheden maa det dog er- indres, at hvis vi beregner k af i Stedet for af begaar « a vi en Fejl, der relativt er altsaa her ca. — = Til- P 40 1000’ bage bliver der da for a ca. 5 o/o 5 o/o af 800 cm er 40 cm eller x/2 m. Den udkrævede Nøjagtighed er alt- saa ikke større, end at man næsten kan nøjes med at skønne Afstanden. Opgaver. Opg. 1. Ved en Kalorimetermaaling er den bestemmende Temperaturstigning ca. 4 °. Til Raadighed for dens Maaling staar et Termometer delt i Tiendedelsgrader med en Tolerans af ca. 2/100 °. Vil Vandværdien af det i Kalorimetret indeholdte Vand under disse Forhold være tilstrækkelig sikkert bestemt, naar en almindelig Maalekolbe benyttes til Afmaalingen? Kalori- metret tager ca. 200 gr. Vand. Kolbens Hals har en Lysning paa ca. 1 cm. Opg. 2. Den samlede Vandværdi for Kalorimeter med Tilbehør bestaar af Vandværdien for Vandet (ca. 200 gr.), lor Metalmassen i Kalorimeter og Omrører (50 gr.) og for Termometret (et Stangtermometer ca. 8 mm i Diameter, hvoraf 7 cm er nedsænket i Vandet). Vi vil tillade Usikker- heden paa Vand værdibestemmelsen at være lige saa stor som