Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
 114 stand kendes, og hvormange Cifre vil man i Beregningen af — medtage af dem, Maalingen har givet for p? Hvorledes 1' V bør Beregningen udføres (hvilket Regnemiddel)? Op g. 8. Anvendes ved Wheatstones Traadbro to Sæt lige lange Tilledningstraade hver med Modstanden p, vil Korrek- tionen for disse relativt blive F_2l—L X I R hvor R er Sammenligningsmodstanden, X den ubekendte Modstand, l Kontaktstillingen og L Traadens hele Længde lig med 1000 mm. Lad l være lig 200 mm, R lig med x/2 <2, og lad hvert Sæt Tilledningstraade bestaa af to Kobbertraade 10 cm lange og 1 mm i Diameter. Med hvilken Sikkerhed maa Kobberets Modstandsevne, der ligger omkring 0,017, ken- des, hvis vi tillader Korrektionen at give et lige saa stort Bi- drag til Usikkerheden som Aflæsningen af Kontaktens Stilling (0,1 mm)? T ør vi mon regne, at Modstandsevnen ogsaa kendes med denne Sikkerhed? Hvorledes vilde Sagen stille sig, dersom Traadene valgtes dobbelt saa tykke? Vurdering af Overensstemmelse. I Tilknytning til den sammensatte Maaling kan vi behandle Vurderingen af en Overensstemmelse, idel vi fører denne tilbage til et Overslag over Usikkerheden paa den Differens, der tjener som (reci- prokt) Maal for Overensstemmelsen. Vi betragter altsaa Maaling og Kontrolmaaling som Elementer i en sammensat Bestem- melse. For Kontrolmaalingen gælder da, at den ikke maa være af større Tolerans end den Bestemmelse, den skal kon- trollere. Vi kan ikke ved en Bestemmelse af 1 Procents Tole- rans kontrollere en Maaling paa 1 Promille. Vi kan i ethvert Fald ikke kontrollere den som en »1 °/00-Bestemmelse«. Hvad nu Vurderingen af Overensstemmelsen angaar, saa kan vi først tænke os, at vi har maalt en og samme Størrelse R ved to ganske forskellige Metoder a og b. Overslag har givet IMMiiB-MII