Maaleteknik

127 1 de nu gennemgaaede Eksempler gav Overslaget os umiddelbart Svar paa Spørgsmaalet om de gunstigste Arbejds- betingelser, og det bør nøje mærkes, at Resultaterne af vore Undersøgelser i denne Henseende er ganske uafhængige af vort Kendskab til den absolute Størrelse af Usikkerheden paa Iagttagelserne. I andre Tilfælde kan Spørgsmaalet om de bedste Betingelser for Maalingen først besvares efter en nær- mere empirisk Undersøgelse af, hvorledes Usikkerheden paa de indgaaende Iagttagelser varierer, naar vi ændrer Maalingens Betingelser. Eks. 4. Sikkerhedens Variation med L (Afstanden fra Spalte til Billedskærm) ved Maaiing af en Linses Brænd- vidde. Vi har ovenfor fundet, at Usikkerheden paa Bestem- melsen af Brænd vidden p for en tyndere positiv Linse ved f ] J \ Udmaaling af a og L i Udtrykket p =--——- er bestemt ved dp__(L — 2a) /i a P (L—a) a For at se, hvorledes —— varierer med L ved Maaiing af P ^P en given Linse, maa vi udtrykke -- alene ved L og p, idet vi eliminerer a af Udtrykket for den relative Usikkerhed. Herved faas ] Är? , 2/ pL , . x Jp___ F 4 \^a\ p L \ p / Dette Udtryk synes at vise, at Usikkerheden skulde kunne blive 0, nemlig naar L = 4/j. I dette Tilfælde falder de to Stillinger, i hvilke Linsen giver et skarpt Billede af Spalten, sammen til en — midt mellem Spalte og Skærm. — Nu kan der naturligvis ikke være Tale om en Usikkerhed, der er absolut Nul, (selvfølgelig godt om en Usikkerhed, der er praktisk set 0). Udtrykket for