Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
139 lig Karakter halvvejs den, der kendetegner Usikkerhed, halvvejs den, der karakteriserer den systematiske Variation, som i Almindelighed røber Tilstedeværelsen af en Fejlkilde. D endelig afbilder Mikro- svingninger overlejrede almindelige Svingninger, t er Tiden for den enkelte Iagttagelse, som antagelig vil give den ved den punkterede Linie antydede Værdi for den søgte Størrelse. Ensidig Afvigelse i væsentlige Egenskaber. I en Række væsentlige Egenskaber gør der sig maaske slet ingen Ændringer gældende, Egenskaberne er uforandrede, men hermed er ikke sagt, at de har de Værdier, Maalingen forudsætter. De kan have en uforandret ensidig Afvigelse derfra. Saadan Afvigelse vil ikke opdages ved egentlige simple Gentagelser, hvor mange der end foretages og over hvor stort et Tidsrum de end fordeles. Den vil have en tilsvarende ufor- andret Afvigelse af Resultatet, til Følge. Modstanden i Tilled- iiingstraadene ved Wheatstones Bro forudsælles i Almindelig- hed at være praktisk set Nul. Er den det ikke, betegner Mod- standen en ensidig Afvigelse fra den forudsatte Værdi af en væsentlig Egenskab ved Systemet, der er uforandret i Størrelse, saalænge Systemet ikke ændres. I den konstante ensidige Afvigelse af væsentlige Egenskaber fra de for disse forudsatte Værdier maa vi se Kilden til Maa- lingens Fejl i aller egentligste Forstand. Ikke desto mindre vil man ofte i Praksis behandle saadan Afvigelse som en Kilde til Usikkerhed. Det gælder især, naar den ensidige Af- vigelse hidrører fra Uregelmæssighed. Denne betegner en som oftest svingende Variation fra Sted til Sted eller fra Individ til Individ, og fastholdes det nu ikke, at Maaling paa et nyt Sted af et uregelmæssigt Objekt egentlig betyder Maaling paa et nyt Maaleobjekt, altsaa at et uregelmæssigt Maaleobjekt faktisk ikke er et, men flere Maaleobjekter, saa vil Uregel- mæssighederne gøre sig gældende ganske som svingende Variationer i Tid, og som saadanne vil man i Praksis ofte lil en vis Grad behandle dem. Vi kan altsaa sammenfatte, hvad der er antydet i dette og det foregaaende Stykke, i følgende Sætninger.