Maaleteknik

 151 Tidspunkt, er det indlysende, at vi samtidig med en til Mod- standsmaalingen svarende Nøjagtighed maa karakterisere den Temperatur, Modstanden har paa delte Tidspunkt. Karakteri- seringen sker i et Tilfælde som det her betragtede bedst a ed et Tal, som man skaffer sig ved Maaling, og det ses let, at Maalingen her maa foretages med mindst Vi0 Nøjagtighed. Vi kan nemlig tænke os Unøjagtigheden paa den karakterise- rende Maaling lagt over paa Hovedmaalingen. Udføres Tempera- turmaalingen i vort Eksempel med en lolerans af 1/4 > det sige, at Modstandens Temperatur under Modstandsmaalingen kan have afveget V40 fra den forudsatte. Dersom den nu virkelig har haft denne Afvigelse og Maalingens Resultat henføres til den forudsatte Temperatur, vil Resultatet være forskudt med V4 X 4 /on 1 /oo i Forhold til det rigtige. Udføres Temperaturniaalingen altsaa kun med 74° Nøjagtighed, sluger den, som det vil ses, hele den til Raadig- hed staaende Tolerans i Modstandsmaalingen, hvad den naturligvis i Almindelighed ikke maa. I Virkeligheden maa den karakteriserende Maaling udføres med en saadan Nøjagtighed, at den Afvigelse, den kan give Anledning til, i Forbindelse med anden Afvigelse ikke over- skrider Nettotoleransen. Meget almindeligt er del, at man ønsker en Modstands- maaling som den her betragtede udført ved en bestemt Temperatur f. Eks. 20 °. Denne Temperaturtilstand maa da afpasses og det naturligvis med en Nøjagtighed, der be- stemmes ganske som den karakteriserende Maalings Nøjagtig- hed. I vort Eksempel maa Temperaturen altsaa afpasses med mindst 1/4° Nøjagtighed snarere med Vio0- Eks. Ved Prøve af et Ledningsmateriales Modstandsevne har vi netop at gøre med Modstandsmaaling som den ovenfor antydede. I Almindelighed giver en saadan Prøve baade Modstandens A ærdi ved en bestemt Temperatur gerne 20° og Temperaturkoefficienten. Tem- peraturen er da ikke afpasset til netop at være 20 , men Modstanden er maalt ved to forskellige Temperaturer, der igen er iagttaget med den til Modstandsmaalingen svarende Tolerans. Af de to Bestem- melser er herefter Temperaturkoefficienten og 20°-Værdien bei egnet, og Rekvirenten er nu i Stand til indenfor visse Grænser at bestemme Modstandsevnens Værdi ved enhver Temperatur. Ofte forlanges kun Modstanden maalt ved en vilkaarlig Temperatur omkling den,