Maaleteknik

 159 karakterisere det, saa del kendes fra de øvrige. Det er det, vi har tænkt os gjort ved Cirklerne paa Kuglen ovenfor. Hvor- ledes en elektrisk Glødelampe efter den her anlagte Betragt- ning skulde deles op i Maaleobjekter, kan Fig. 35 antyde. Kurven ab c de f fremstiller i et polært Koordinatsystem Lys- styrkens Variation om Lampen. Omkring Begyndelsespunktet er tegnet en Række æqvidistante Cirkler med en indbyrdes Afstand lig Nettotoleransen. De antydede Maaleobjekter er da begrænsede ved Radiivektores til Skæringspunkterne mellem Cirklerne og Kurven. Maaleobjekterne bo c, doe, g oh, jok og lo a egner sig særligt til Maaling, fordi de er saa ud- strakte, hvad der betyder det samme som, at Karakteriseringens Tolerans er stor. Uregelmæssighed ved Bestemmelse af Gennemsnits- værdier. Ved Maaling paa et uregelmæssigt Objekt kan Opgaven nu imidlertid ogsaa være en anden end den oven- for karakteriserede. Ofte er del Gennemsnitsværdien af den varierende Egenskab, der søges, f. Eks. Gennemsnitsdiametreil af en Kugle eller af et Traadstykke, den sfæriske Middel- lysstyrke af Glødelampen o. s. v. I visse Tilfælde staar der for saadan Bestemmelse særlige Metoder til Raadighed, der direkte eller indirekte giver Gennemsnitsværdien. Eksempler herpaa skal vi nedenfor betragte. Her vil vi først diskutere Gentagelsen som almindeligt Middel til Bestemmelse af Gennemsnitsværdier. Vil vi f. Eks. maale Gennemsnitsværdien for en Traad ved en Mikrometerskrue, sker det bortset fra Tilfælde, hvor Toleransen afgjort er større end Uregel- mæssigheden i Traa- den, ved at maale Dia- metren i en Række Punkter fordelt jævnt Fig. 36. over hele Traaden. Punkterne kan f. Eks. fordeles over fire Frembringere eller Frembringerpar 45° fra hinanden med lige