Maaleteknik

163 et Middel til at eliminere den fra ujævn Variation hid- rørende Fejl. Vi har i vor Diskussion forudsat, at Maaleapparatet til- lader Enkeltmaaling indenfor saa smaa Intervaller, det skal være. Imidlertid »dækker« Maaleapparatet i Praksis naturlig- vis altid over et vist Interval, og denne Omstændighed kan blive en Kilde til Fejl. Som Eksempel til Belysning heraf kan vi atter vælge Bestemmelsen af Gennemsnitsdiametren af en Traad ved Hjælp af en Mikrometerskrue. Det er klart, at Skruen her vil være hindret i at gaa ned i Fordybninger i Traadens Overflade af en Vidde mindre end Diametren i Kontaktfladerne, og principielt vil den overhovedet ikke maale den mindste Diameter i nogen Fordybning. Deraf følger, at Bestemmelsen maa faa en Tendens til at blive for stor, og vi kan lægge Mærke til, at det forøvrigt ikke alene er Variationer i Tværsnittet, der giver Anledning til denne Tendens. Den samme Indflydelse har enhver Bøjning eller Bule paa Traaden. Den sidste Omstændighed kan i Virkeligheden ofte gøre Be- stemmelsen af Gennemsnitsdiametren ved Mikrometerskrue praktisk set umulig, naar Traaden har betydelige Knæk eller Bøjninger. Vi vi? til Slutning gennem en udført Bestemmelse søge at give en Forestilling om, hvorledes Uregelmæssigheden faktisk gør sig gældende ved Udmaaling af et Traadstykkes Gennem- snitsdiameter. Maalingen blev udført paa en Kobbertraad 50 cm lang, 2 mm tyk. Gentagelserne blev fordelt jævnt i 4 Akseplaner 45 0 fra hinanden, altsaa med 10 i hver. I Tab. I er Planerne betegnede som I, II, III og IV. Alle en enkelt Bestemmelses Iagttagelser er her anført. I Tab. II og III er derefter Resultaterne af 3 Bestemmelser sammenstillede for at give en Forestilling om den opnaaede Sikkerhed. Det ses, at Variationerne i den enkelte Plan er af Størrelsen 15((a = Viooo mm)- Variationerne rundt i Tværs nittet er af samme Størrelsesorden, maaske lidt større. Usikkerheden paa Bestemmelsen af Gennemsnits- ir