Maaleteknik

167 stemmelse, der da til Formaal har at give Gennemsnitsværdien for Samlingens Elementer med en vis Tolerans. Hvis denne Tolerans er større end Variationerne, vil det være nok at ud- tage et enkelt vilkaarligt Individ og maale det. Denne Opgave kan f. Eks. tænkes at falde for, naar vi ved en Maaling blot ønsker at afgøre, om en Samling Cyklekugler er af det ene eller det andet Nummer. Ser vi imidlertid bort fra dette Grænse- tilfælde, maa flere Individer udtages, naar da ikke særlige Metoder, der under et bestemmer Gennemsnitsværdien, staar til Raadighed og foretrækkes. Vi vil nu gøre os klart, hvilken Usikkerhed Bestemmelsen af Gennemsnitsværdien ved Maaling paa Stikprøver har. Vi tænker os da en meget stor Samling Elementer f. Eks. Cyklekugler. Lad Fremstillingstoleransen eller rigtigere sagt den faktiske Fremstillingsusikkerhed være J R. Udtages en enkelt Stikprøve, faar Bestemmelsen af Gennem- snitsværdien for R ved denne for det første en Usikkerhed lig z/ R. Hertil kommer saa Usikkerheden z/'T? paa selve Maalingen. Udtages nu et Antal n Stikprøver, tør det regnes, at den fra Fremstillingsusikkerheden hidrørende Grænse- afvigelse i Middeltallet er . Den fra Maalingens Usikker- K n J'R hed hidrørende bliver—y—• Udtrykket for det første Bidrag I n kan dog principielt kun gælde, naar det hele Antal Elementer i Samlingen er stort. Thi det er jo givet, at hvis vi maaler alle Elementer, skal blive Nul, hvad det kun bliver for V n meget stort n. Bortset herfra vil altsaa Usikkerheden paa Bestemmelsen i Almindelighed kunne sættes lig JRg = J R + J‘R Vn • F hvor F er den sædvanlige Reduktionsfaktor. Hvis J'R er praktisk set Nul, bliver JR V n