Maaleteknik

182 Lavere Grænse for tilsyneladende lncLu.kti.on stokken for P er ca. 10 Gange Maalestokken for N. P-Kurven har et Maximum omtrent svarende til den Kraft, hvor N- Kurven stiger stejlest i Vejret. Den aftager derpaa til Nul. Kraften, for hvilken den bliver Nul, er den kritiske afmag- netiserende Kraft. Over den gør Virkningen af Polarisationen sig ikke længere gældende. Den kritiske afmagnetiserende Kraft saavel som Abscissen til Maximumspunktet synes efter Burrows Forsøg for samme Jærnsort at være en Konstant, der ikke af- hænger af den polariserende Kraft eller den Maade, hvorpaa Polarisationen finder Sted. Derimod afhænger Polarisations- effektens Størrelse altsaa Kurvens Højde af begge disse Forhold. Fig. 43 viser, hvorledes Induktionen svarende til en vis magnetiserende Kraft meget nær den, for hvilken Polarisations- effekten er Maximum, aftager, naar den polariserende Kraft vokser. Kur- vens Afstand fra Linien for normal Induktion giver Polarisationseffekten, der altsaa vokser asymptotisk med den polariserende Kraft til en Maxi- mumsværdi. Polariserende Kraft Fig. 43. Specifikationer for Grænserne for den afmagnetiserende Kraft. Med Hensyn til Grænserne for trinvis aftagende af- magnetiserende Kraft giver Burrows Forsøg nu følgende Regel: Dersom Afmagnetiseringen begynder med den kri- tiske afmagnetiserende Kraft og ender med en vis Kraft, vil Afmagnetiseringen under de nedenfor anførte Betingelser være fuldstændig for alle Kræfter større end denne sidste. For Kræfter mindre end den lavere Grænse er Afmagnetiseringen ufuldstændig. Man skal altsaa ved Afmagnetiseringen gaa ned under den laveste Kraft, for hvilken man vil maale Induktionen. Forholdene illustreres tydeligt ved Fig. 44. Kurven a viser den tilsyneladende Induktions Variation med den øvre Grænse.