Maaleteknik

16 imidlertid ogsaa ofte Usikkerhed af objektiv Oprindelse altsaa Usikkerhed, der mest umiddelbart afspejler Svingninger i væsentlige Egenskaber ved Systemet. Angaaende denne objek- tive Usikkerhed skal her blot antydes, at Kilden til den meget hyppigt er at søge i de Svingninger, der til Stadig- hed finder Sled i Milieuets Tilstand f. Eks. i dets Tem- peraturtilstand. Til disse Svingninger kan man med en vis Ret ogsaa regne de ofte meget væsentlige Usikkerhedskilder, som mekaniske Rystelser, magnetiske Forstyrrelser, optisk Uro o. s. v. betegner. Endelig maa den objektive Usikkerhed ikke sjældent føres tilbage til Uregelmæssig- hed indenfor Maalesystemet selv eller Systemer, der er knyttede nærmere eller fjærnere til dette. Saaledes bliver uregelmæssig Friktion i Lejerne for den roterende Skive, der benyttes ved Smaatidsmaaling, let en Kilde til Usikkerhed ved denne Art Tidsbestemmelse og Svingningerne i det elek- triske Næts Spænding en Kilde til Usikkerhed ved Foto- metrering af Glødelamper. Af den subjektive og objektive Usikkerhed er nu Iagt- tagelsens Usikkerhed i Almindelighed sammensat, saaledes at forstaa, at de forskellige Kilder til Usikkerhed naturligvis i det enkelte Tilfælde spiller forskellig Rolle. Det kan f. Eks. være, at Indstillingsusikkerheden er prak- tisk set bestemmende, men det kan ogsaa være, at denne Usikkerhed er forsvindende, og at Iagttagelsens Usikkerhed er bestemt ved Arbejdsforholdene f. Eks. ved mekaniske Rystelser i Lokalet. I mange Tilfælde kan Aflæsningsusikker- heden praktisk set være den eneste Kilde til Usikkerhed, i atter andre skyldes denne i nogenlunde lige Grad denne Kilde til Usikkerhed og f. Eks. Svingninger i Milieuets Tem- peraturtilstand. Alle Kombinationer er naturligvis tænkelige. Efter denne Oversigt vil vi nu fastslaa Talmaal for Iagt- tagelsens Usikkerhed. Talmaal for Iagttagelsens Grænseafvigelse (Grænse- usikkerheden). Da vor Opgave gaar ud paa al afgøre, om ~...■........HW.......IIIIIIIIBII !!■ II.............