Maaleteknik

 200 for at faa fastslaaet, hvilken Lysstyrke Lampen har ved den Fugtighedsgrad, der netop raader under Maalingen. Hvad Kulsyre- eller Iltindholdet angaar, saa viser Erfaringen, at i et godt ventileret Fotometerrum vil Svingningerne baade inden- for kortere og længere Tidsrum være uvæsentlige, saaledes at en Kontrol af disse Milieuegenskaber bliver unødvendig. Endelig viser Formlen ovenfor, at der skal en Ændring af 40 mm til i Lufttrykket for at frembringe 0,4 % Ændring i Lysstyrke. Normalt vil Lufttrykket derfor ogsaa være en Egenskab, der næppe nok skal holdes Regnskab med. Indførelse af sekundære væsentlige Egenskaber i Maalingens Teori og i Overslaget over Usikkerheden. En Egenskab ved Maaleobjektet, hvoraf den, vi søger at maale, afhænger, eller en Egenskab ved Normalen, hvoraf dens Hovedegenskab i væsentlig Grad afhænger, kan vi be- tegne som en sekundær væsentlig Egenskab ved henholdsvis Maaleobjekt og Normal. Temperaturen er da, som vi har set i mange Tilfælde en sekundær væsentlig Egenskab baade ved Maaleobjekt og Normal. Det er ikke almindeligt at nævne en saadan Egenskab i Maalingens Teori, og heri maa Grunden vistnok søges til, at de Forholdsregler, Egenskaben kræver, saa let glemmes, og at det overses, at den sekundære Egen- skabs Iagttagelse principielt i ethvert Fald — ogsaa ofte virke- ligt — føjer sit Bidrag til Usikkerheden. Vi vil her vise, hvor- ledes den sekundære Egenskab kunde tænkes indført i Maa- lingens Teori og i Overslaget over Usikkerheden. Lad os antage, at en vis Størrelse R, der afhænger af Temperaturen, ønskes kendt for en vis Temperatur to. Der- som Størrelsens Temperaturkoefficient a var given, kunde del i og for sig være ligegyldigt, ved hvilken Temperatur Maalingen blev udiørt. Foretages den ved Temperaturen t, vilde Rto være bestemt ved Rt=Rt0 (1-f« (t—t0 )) = f (o, p, q) eller = f (o, p, q) (1 — cc (t — t0 )) hvor o, p, q er Bestemmelsens øvrige Iagttagelser.