Maaleteknik
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
Denne kan betragtes som en variabel Længdenormal i
Modsætning til den enkle Længdenormal, Kaliberbolten f. Eks.
I Lighed med den almindelige Maalestok har man uddannet
mange andre variable Normaler — (variabel Selvinduktions-
normal, variabel Kondensator). I alle disse Normaler er Ska-
laen et Element. Den er det tillige i Maaleteknikens talrige
Udslagssystemer eller Viserinstrumenter, der i Almindelighed
ogsaa kan opfattes som variable Normaler. Endelig udgør Ska-
laen næsten altid et Element ogsaa af Maaleteknikens Nul-
systemer — selv dem, hvis kendte Sammenligningsforhold
ikke er variabelt (se nedenfor) — idel disse ved Interpola-
tionen benyttes som Udslagssystemer. Som Skala paa et
saadant System kan en vilkaarlig ligedelt Maalestok be-
nyttes, da Interpolationen er en relativ Maaling, ved hvilken
Skalaens Enhed er ganske ligegyldig. Ogsaa den variable
Normal eller et Viserinstrument kan forsynes med en vilkaar-
lig ligedelt Skala. Aflæsningen paa denne maa da imidlertid
omsættes til den Værdi, Aflæsningen repræsenterer, ved en
Kurve, en Tabel eller en Formel. Meget hyppigt vil man dog
søge at undgaa dette Omsætningsarbejde ved at forsyne Sy-
stemet med en direkte visende Skala. I visse Tilfælde
kan denne gøres ligedelt, ofte maa den dog nødvendigvis
blive uligedelt.
Skalaen afsættes vel hyppigst paa en plan Flade langs en
ret Linie, retlinet Skala, eller langs en Del af en Cirkel,
cirkulær Skala. Undertiden benyttes dog en retlinet
Skala bøjet i Form af en Cylinder*). En særlig Skala af
overordentlig Betydning er den helt lukkede cirkulære eller
cylindriske Skala for Maaling af Vinkler — Vinkelskalaen.
Efter denne Oversigt betragter vi de for Skalaen karak-
teristiske Fejlarter.
*) I et specielt Tilfælde (Spektroskopet) har man afsat Skalaen
langs en Skruelinie paa en Cylinders Overflade. Skalaen maaler
Drejningen af en Skrue, naturligvis med samme Stighøjde som
Skalaen selv.