Maaleteknik

212 Udslag som lør blot nu regnet fra o'. I Overensstemmelse hermed faar vi Nulpunktsfejlens Indflydelse paa ethvert Sted af Skalaen ved at parallelforskyde Kurven o p q i Retning af Abscisseaksen Stykket oo', saa den koinmer hen i o' p' q'. Naar Viseren nu staar f. Eks. paa 2 Ampere, haves i Virkelig- heden kun den til Punktet r' svarende Strøm. Fejlen, vi begaai, ei Stykket 2 2 paa Ordinataksen, der ogsaa kan aflæses paa den direkte visende Skala som 2'—2. Fejlen er i det hele taget paa ethvert Sted af Skalaen Ordinatafstanden mellem de to Kurver. Del ses, at denne Fejl løber op til større Beløb paa de Steder, hvor Kurven gaar stejlt i Vejret, end paa dens mere vandrette Dele svarende til, at Nulpunkts- fejlen gør sig gældende med et vist konstant Vinkelbeløb, der maa komme til at betyde mere paa de Steder, hvor Skalaen er mere lukket, end paa den Del — Midten, — hvor den er forholdsvis aaben. Excentricitetsfejl ved den lukkede cirkulære Skala. Den Skala vi hidtil har tænkt paa, er den aabne retliniede, cii kulære eller cylindriske Skala. Betragter vi nu specielt den lukkede cirkulære eller cylindriske Skala, der benyttes ved Vinkelmaaling eller ved Bestemmelser, der føres tilbage til saadan, indser vi, at der ikke vel kan være Tale om Enheds- fejl paa denne Skala derimod nok om Delefejl og i visse Til- fælde ogsaa om en Nulpunktsfejl. Benyttes saaledes et Kompas som Magnetometer i en Gauss-Opstilling, vil dette Maaleinstrument have en Nulpunkts- fejl, hvis Viseren ikke peger paa Nul, naar ingen Tværkraft paavirker Naalen. For denne Nulpunktsfejl retter man enten paa sædvanlig Maade ved Subtraktion af Fejlen, eller hvor det lader sig gøre, ved at lade den Kraft, man maaler paa, skifte Retning, saa Udslaget gaar til modsat Side. Middel- tallet af Udslagene til de to Sider begge regnede fra Skalaens falske Nulpunkt eller blot det halve af Vinkelafstanden mellem de to Yderstillinger vil da være det rigtige Udslag. Denne lagttagelsesmaade er iøvrigt af almindelig Karakter. Saaledes