Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
19 Det mindste Lod er nu Viooo af det største, hvis Masse sæt- tes til 1. Den omtalte Virkning er derfor Viooo ■ V20 = Viooooo af Virkningen af Loddet 1 anbragt yderst paa Armen. Ad denne Vej er vi da naaet til et Talmaal (°/iooooo) for Grænse- usikkerheden paa Opdriften, et Talmaal, der er tilstrækkeligt for de efterfølgende Overslag. Aflæsningsusikkerhedens Størrelse. Allæsningsusikker- heden kan, som det blev antydet ovenfor, i visse Tilfælde be- stemme Iagttagelsens Usikkerhed. I saadanne Tilfælde vil denne paa Forhaand være kendt, kræver altsaa ingen expe- rimental Undersøgelse. Det hidrører fra, at de i Maaletekni- ken benyttede Maalestokke alle saa nogenlunde tillader den samme Aflæsningssikkerhed, og at de forskellige Iagttageres Evne til at skønne er nogenlunde den samme. Man tør i Almindelighed regne med, at Usikkerheden paa dette Skøn er V10 af den mindste Inddeling, for den øvede Iagttager maaske kun V20. Det er naturligvis ret tilfældigt, at Usikker- heden netop bliver at sætte lig V10. Det hidrører fra, at vi som oftest vælger at skønne i Tiendedele af den mindste Ind- deling. Uregelmæssighed betragtet som en Kilde til Usikker- hed. Usikkerheden afspejler, som nævnt, hyppigt Sving- ninger i Tidens Løb i Maaleobjektets eller Maaleapparatets Tilstand. Som el Analogon til disse Svingninger i Tid kan man betragte den Uregelmæssighed, der ofte gør sig gæl- dende i Maaleobjekt og Maaleapparat, og som i mange Til- fælde vil kunne give Anledning til en Art Usikkerhed i Resultat eller Iagttagelse. Det nærmere om Usikkerhedens Natur og Betingelsen for, at Uregelmæssigheden virkelig kan betragtes som en Kilde til Usikkerhed — ikke maa be- handles som Fejlkilde — skal vi lære at kende i næste Afsnit. Her indskrænker vi os til al pege paa, at hvis vi kender Grænseværdien for Uregelmæssighederne, kan den Af- vigelse fra den sande Værdi, Uregelmæssighederne kan give 2*