Maaleteknik

226 kan, som det ses, blive 0, hvis L vælges lig 4 p. Vi kan danne os en Forestilling om, hvorledes den varierer med L, ved at tegne en Kurve, der af bilder p' Afhængighed af L for kon- stant z/tz. Kurven vil have den i Fig. 55 antydede Form, som z/ a viser, at Fejlen asymptotisk nærmer sig Værdien —. Hvis p P er 20 cm og a f. Eks. 2 mm, er denne Grænse Vioo 1 % d. v. s. væsentlig i Forhold til den Sikkerhed, Metoden i Al- mindelighed tillader. Elimination af Fejlen. Vort Overslag har vist os den her betragtede Fejlkildes eventuelle Indflydelse. Vi kan nu imøde- L g gaa Fejlen paa forskellige Maa- a ß n der. Enten kan vi ligefrem ud- ~lr~ - ....‘ I maale Fejlen og rette Iagt- tagelserne for den, eller vi kan benytte Metoder, der direkte -------q q eliminerer den, — som det pig 56 ses de almindelige ovenfor paa- pegede Fremgangsmaader. Vi kan udmaale Fejlen paa følgende Maade. Forskydes Linsen L Fig. 56 hen mod Skærmen med Spalten Sp, til Stangen (Etaionen) E af en given Længde E lige netop kan finde Plads mellem Sp og L, bliver Korrektionen paa a lig E — (o—Oi). Regnes a til Linsens Midtpunkt, bliver Korrektionen E—— (o—oj, hvis t er Linsens Tykkelse. Frygter man yderligere for Fejl i Bestemmelsen af L — Afstanden mellem Spalten Sp og Billedskærmen Sk — kan man fjerne Linsen og give Sp og Sk den kendte Afstand E ved Hjælp af Etaionen. Fig. 57 viser et Apparat, der ligeledes lader sig anvende til Udmaaling af Sideafvigelserne for Linsen og Skærmene. Det bestaar af en Vinkel, der kan stilles paa den optiske Bænks Skinne. Paa Vinklens lodrette Arm kan Stykket forstilles, saa det kommer i Højde med Linsens Midtpunkt. Forskydes Appa- rate! nu, til Spidsen af M netop rører Linseoverfladen, kan