Maaleteknik

241 linier i den betragtede Stilling ikke fordeler sig jævnt over Systemets Felt, men tættest hen mod Enden af Magneten, altsaa ved a i Fig. 62. Efter nu at have gjort Rede for Kilderne — væsentlige og uvæsentlige — til Fejl i Instrumentets Enhed skal vi pege paa en Række særlige Fejlkilder, der tildels er karakteristiske for det selvindstillende Viserinstrument, og som hidrører fra de for saadanne fælles Elementer. Mens alle de hidtil be- tragtede Fejlkilder er ganske entydige, er dette ikke Tilfældet med de to første af de Fejl, der nu skal betragtes. Derfor bliver disse, naar de er udpræget til Stede, ogsaa yderst far- lige, idet det ofte er praktisk set umuligt at rette for en ikke entydig Fejl. Elastisk Eftervirkning i Fjedrene. En Ting er de blivende Forandringer, der i Løbet af relativ længere Tid kan finde Sted i Westoninstrumentets Fjedre, en anden de forbigaaende Ændringer, der gaar under Navnet elastisk Eftervirkning, og som vi allerede for Maaleobjektets Vedkommende har antydet ovenfor pg. 187. Gør saadanne Ændringer sig gældende, vil Instrumentets Visning afhænge af dets »Historie« inden- for et vist Tidsrum forud for Maalingen altsaa f. Eks. af, om det har henstaaet ubrugt, eller om det har været benyttet, og da af, hvorledes det har været brugt. Det vil forstaas, at hvis et Viserinstrument udviser væsentlig elastisk Eftervirk- ning, bliver det værdiløst som Maaleapparat for nøjagtigere Bestemmelser, idet det maa betragtes som praktisk set umuligt at rette for denne Fejl. Fremstillingen af eftervirkningsfri Fjedre betinger derfor det gode Fabrikat, og Fremstillingsmaaden er ofte en væsentlig Fabrikationshemmelighed. En stor Vanskelig- hed ligger i den Omstændighed, at Staalfjedre ikke tør an- vendes. Systemets Fjedre maa være fremstillet af et umag- netisk Materiale og ved Millivoltmetre specielt tillige af et J. Hartmann: Maaleteknik. 16