Maaleteknik

246 metret. Den elimineres ved symmetrisk Iagttagelse, el almindeligt Middel mod jævne Forandringer i Maaleapparatets resp. Maaleobjektets Tilsland, der ved Galvanometret bestaar i, at man først iagttager Nulpunktet derpaa Udslag og saa atter Nulpunktet. Man kan da, hvis Tidsintervallerne mellem de paa hinanden følgende Iagttagelser er nogenlunde lige store, regne med, at det til Udslaget svarende Nulpunkt er Gennem- snitsværdien af Iagttagelserne før og efter. Man kan naturlig- vis ogsaa lægge Iagttagelsen af Nulpunktet midt mellem Lo Iagttagelser af Udslaget. At en Fejlkilde som Friktion i Aksellejer o. 1. er af meget almindelig Karakter, er indlysende, den gør sig f. Eks. ofte stærkt gældende i den særlige Art Maaleapparater, der gaar under Navn af Tællere — altsaa i Ure, Elektricitetstællere. En Art af disse sidste, Motortællere, forsynes til Modarbejdelse af Gnidningen hyppigt med en Kompensationsvikling, hvis Virkning er afpasset saaledes, at den under visse Forhold netop holder Friktionen i Ligevægt. Som ved Westoninstrumentet kan Tyngdekraften ogsaa i andre Tilfælde blive en Kilde til Fejl, naar den er i Stand til at virke paa det bevægelige System med et Drejnings- moment, naar Systemet altsaa ikke er fuldstændigt afbalan- ceret, saa dets Tyngdepunkt falder i Aksen. I Ure med Uro kan Fejlkilden saaledes gøre sig stærkt gældende; tillige er dette Maaleapparat i Almindelighed magnetisk paavirkeligt og bør derfor holdes fjærnt fra alle stærke Magnetfelter. Mekaniske, termiske og magnetiske Rystelser ved Ud- slagssystemer. Talrige Udslagssystemer som f. Eks. Spejl- Galvanometret, visse Magnetometre o. s. v., indeholder el ganske let Element, ophængt i et tyndt Baand eller Traad. Det er klart, al saadanne Systemer i Almindelighed maa være i høj Grad følsomme overfor mekaniske Rystelser. Systemet kræver derfor ofte et ret fast Underlag, f. Eks. en Hylde bygget ind i en Grundmur. Dersom selve Bygningens Rystel- ser er væsentlige, vil man søge at dæmpe dem ved mellem