Maaleteknik
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
'..... _______________________.....................................................1.1 __________ -. . ■ • .________-------------
251
Ligheden med de almindelige Vejningssystemer gør sig —
tilsyneladende — navnlig stærkt gældende ved de elektriske
Brosystemer. Til den lige- eller uligearmede Vægt med kon-
stant Forhold mellem Armene svarer den lige- eller ulige-
armede Bro med et konstant Modstandsforhold. Til
Bismeren med variabelt Forhold mellem Armene svarer
Wheatstones Traadbro. I Virkeligheden er denne Analogi dog
inaaske noget overfladisk. Til en dybere Forstaaelse af del
fælles i de mekaniske og elektriske Nulsystemer naar vi ved
at se saaledes paa Sagen. Vi har i Vægtstangen og i Galvano-
metret eller i Almindelighed det elektriske Nulinstrument til-
svarende Redskaber. Det elektriske Nulinstrument er den
elektriske Maaletekniks Vægt. Ved den mekaniske Vægtstang
konstateres Ligestorhed af Drejningsmomenter, ved Nulinstru-
mentet, f. Eks. Galvanometret, Ligestorheden af elektriske
Spændinger, og ligesom nu en Mængde Maalinger ogsaa
elektriske (Strømvægten, Differentialgalvanometret) kan føres
tilbage til Afpasning af to lige store Drejningsmomenter
(mekanisk Vejning), kan et overordentlig stort Antal elektriske
Maalinger føres tilbage til Afpasning af to lige store Spæn-
dinger (elektrisk Vejning).
Hvorledes det sker, vil forstaas ved Betragtning af Vægten.
De to Momenter, der afpasses, saa de er lige store, er Virk-
ninger af de to Masser vi sammenligner, d. v. s. der bestaar
mellem Masserne og Momenterne en entydig Forbindelse,
der her er den meget simple M = m ■ ltn (M Moment, m Masse,
l,n Væglstangsarm). Naar de lo Momenter er lige store, haves
følgelig med letforstaaelige Betegnelser
x ■ l.y — m • lin
og dersom l.v specielt er lig lin
x ----- m
Vejning er altsaa en Sammenligning gennem ensartede Virk-
ninger. Ved almindelig Vejning sammenlignes endnu ens-
artede Systemer. Ved Strømvejning d. v. s. Maaling af en