Maaleteknik

 263 1 mm2 i Tværsnit er nemlig ca. 0,017. Galvanometret er i Ro ved 27,52. Af Korrektionsfaktoren er ca. — 1,5 d. v. TZ 4 K 0,003 Korrektionen = — 1,5 • —-— Kontakten staar, naar vor Kurve ser vi, at s. = — 0,0045 Fejlen vil altsaa beløbe sig til over 4 °/00. Skal den maximale Nøjagtighed o-pnaas, maa der derfor korrigeres, d. v. s. vi maa formindske den Værdi, der umiddelbart beregnes med ca.4,5°/0C). Havde Kontakten staaet omkring 70 var Korrektionen bleven paa ca. + 0,002 d. v. s. vi skulde have forhøjet med 2 °/oo- Vi spørger nu, med hvilken Sikkerhed Korrektionen paa de 4 °/oo skal bestemmes, Sikkerheden finder vi saaledes. Korrek- tionen er ca. 4 %o af X. Skal X maales med en Sikkerhed af ca. 0,5 °/00, vil vi i Praksis f. Eks. kunne tillade, at Usik- kerheden, der kommer ind ved Bestemmelsen af Korrektionen, er ca.0,2 %0. Usikkerheden paa Bestemmelsen af Korrektionen selv bliver da (Korrektionens »Teori« pag. 107) 1000 0,2 2 rn/ ---- • ---= — CO 3 u/o 4 1000 40 /0 vort paa paa Den vor o, kan, som det ses, en Nøjagtighed nok opnaas under de givne Forhold, er af Størrelse ca. */2 Ohm. Dersom er 1 Ohm, er vi med denne Modstand (x/a Grænsen af, hvad der kan maales med en Herefter bliver Spørgsmaalet, om denne Korrektion kan be- regnes af Traadens Dimensioner og den gennemsnitlige Mod- standskoefficient for Kobbertraad 0,017. Antager vi, at Kendskab til denne sidste »Konstant« har en Usikkerhed 0,001 eller ca. 6 °/( 1/a °/oo vanskelig søgte Modstand mindste Normal Ohm) nede paa Nøjagtighed, der fuldt udnytter lagttagelsessikkerheden ved Broen. Havde R været lig 10 Ohm, var Korrektionerne bievne ti Gange saa smaa. Fejlen over 50 havde da altid ligget under Usikkerheden, der er ca. 0,4 °/0o- Fejlen under 50 vilde først