Maaleteknik

Forholdet mellem Usikkerheden paa Bestemmelsen af Grænseusikkerhed og Middelusikkerhed. Meget al- mindeligt er det ved Vurdering af Usikkerhed at benytte det Talmaal, der gaar under Navnet »Middelfejlen«, men som vi vil foretrække i Overensstemmelse med vor Sprogbrug at betegne ved Ordet Middelusikkerlieden. Middelusikker- heden, for hvilken Tegnet Klä i Almindelighed bruges, be- regnes af en Række simple Gentagelser efter Reglen: hvor n betyder Gentagelsernes Antal. Man danner altsaa som før Middeltallet om og de enkelte Gentagelsers Afvigelse o — om fra delte Middeltal. Herefter kvadreres Afvigelserne og sum- meres op. Kvadratsummen 2f(o — oin)~ divideres med n — 1, og af Kvotienten uddrages Kvadratroden. Som det ses, er ) Å2 en Art Gennemsnitsværdi for Afvigelsen o — om. I Ä2 maaler i Virkeligheden det halve af Gennemsnitsafvigelsen mellem lo og to Gentagelser ved uendelig mange Gentagelser Bestemt ved el endeligt Antal Gentagelser n har Maalel en større eller mindre Usikkerhed efter Antallet, men er ikke systematisk forkert. Derfor er 1^2 et for enhver Art af Iagt- tagelse karakteristisk fast Tal, mod hvilket vi kan prøve det nye Talmaal: Grænseusikkerheden. Nogle Resultater af en saadan Sammenligning foretaget af Forfatteren skal her med- deles, dels fordi de belyser Grænseusikkerhedens Natur, dels fordi vi i det efterfølgende direkte vil bygge paa visse af disse Resultater. B-Kurverne i Fig. 3, 4 og 5 gengiver Usikkerhedens Va- riation, naar Middelusikkerlieden bestemt ved 10 Gentagelser benyttes som Maal. Det vil ses, at B-Kurverne giver i alt væsentlig samme Billede af Usikkerhedens Variation som A-Kurverne, ved hvilke Grænseusikkerheden er lagt til Grund. Usikkerheden paa Middelusikkerlieden bestemt ved Punkt- afstanden i B-Kurverne er maaske noget, men i hvert Fald