Maaleteknik

28 ikke særlig meget mindre end Grænseusikkerhedens tilsvarende.. I Fig. 3 er den ca. 30 °/o (mod 37 % i A-Kurven). I Fig. 4 naar den op til 25 % (det samme som i A-Kurven). I Fig. 5 endelig er den ca. 20 % (væsentlig som i A-Kurven). Det fremgaar umiddelbart af denne Sammenligning, at Grænse- usikkerheden er et Talmaal ikke væsentlig daarligere egnet til Afbildning af Variationer i Usikkerheden, end Middel- usikkerheden er det. Grænseusikkerhed og Middelusikkerhed som Midler for Overslaget over Metodens Sikkerhed. Nu er det imidlertid ikke denne Anvendelse af Talmaalet, der her interesserer os, men dets Anvendelse i Overslaget over den Afvigelse fra den sande Værdi, som lagttagelsesusikkerheden kan give Anledning til i Resultatet, hvilket Overslag skal vej- lede os ved Valget af 'Metoden. Man kunde som vi nedenfor skal se, grunde en Bestemmelse af denne Resultatets Grænse- usikkerhed (Grænseafvigelse) paa Talmaal for Iagttagelsernes Middelusikkerhed. At Middelusikkerheden imidlertid ikke er det naturlige Maal at udtrykke Resultatets Grænseusikkerhed ved er indlysende. Anvendelsen af dette Talmaal maa ventes at føre til og vil føre til mere komplicerede Formler end dem, der faaes, naar Iagttagelsens Grænseusikkerhed benyttes. Her- til kommer nu — som maaske den væsentligste praktiske Ulempe — det relativt store Regnearbejde ved Fremskaffelsen af Talmaalet, en Ulempe, der ligesom den først antydede radikalt undgaas ved Brugen af vort Talmaal Grænseusikker- hed, der, som det ses, er yderst simpelt at udlede. Vore Undersøgelser ovenfor og andre, som straks skal omtales, giver os nu saa at sige Vished for, at Grænseusikkerhedens Bestemmelsessikkerhed er tilstrækkelig for vort Formaal og praktisk set lige saa stor som Middelusikkerhedens. Rigtig- heden af den sidste Paastand vil følgende Betragtning gøre indlysende. De ovenfor tegnede Kurver lader os erkende, at det ved Planlæggelsen af Maalingen i Almindelighed vil være nødvendigt at vælge Metoden saaledes, at dens overslags- ..........imriimniii