Maaleteknik

29 mæssigt bestemte Sikkerhed rigeligt tillader den foreskrevne Nøjagtighed. Med andre Ord man maa ved Planlæggelsen arbejde med en vis Sikkerhedsfaktor. Er den foreskrevne Tolerans 1 %, vil det saaledes maaske i de fleste Tilfælde være tilraadeligt ikke at vælge en Metode med større Usikker- hed end ca. 3—5 %o. Usikkerheden er nemlig som illustreret ved Fig. 3 noget, der i Almindelighed vil være kendelige Va- riationer underkastet, Variationer, der kan naa Beløb af samme Størrelse som Usikkerheden selv maaske større. Vi er derfor udsal for, at Usikkerheden under Maalingen vil være væsentlig større, end den var ved Bestemmelsen. Dertil viser Fig. 4 og 5, at Usikkerheden kan være afhængig af de nærmere For- hold ved Maalingen: Værdien af den ubekendte Størrelse eller de valgte Normaler o. s. v. Da vi nu i Almindelighed i Praksis maa nøjes med en summarisk Bestemmelse af Usikkerheden — vi vil vel saaledes sjældnere ved Fotometrering af en Række forskellige Lamper i vort Overslag tage Hensyn til, at Indstillingsusikkerheden er noget forskellig for forskellig Belysning — saa tør vi af den Grund heller ikke regne for knebent. Men naar nu de to betragtede Forhold — Usikker- hedens Variation i Tidens Løb og Usikkerhedens Variation med de nærmere Forhold ved Maalingen — ved Valget af Metoden nødvendiggør en Sikkerhedsfaktor af Størrelses- ordenen 2—3, saa bliver det ganske uvæsentligt, om Be- stemmelsesusikkerheden paa det for lagttagelsesusikkerheden valgte Talmaal er 20 eller 30 %. Da Forholdet mellem Middelusikkerhedens og Grænseusikkerhedens Sikkerheder netop er noget i Retning af Forholdet mellem disse Tal, vil altsaa de to Talmaal i denne Forbindelse praktisk set være lige sikre. Talværdien for Forholdet mellem Grænseusikkerhed og Middelusikkerhed. Kurverne ovenfor viser, at der mellem Grænseusikkerheden og Middelusikkerheden bestaar et i Al- mindelighed praktisk set konstant Forhold. Forfatteren mener at have paavist, at dette Forhold ikke alene for samme lagt-