Maaleteknik

 320 AFSNIT I. VURDERING AF MAALINGENS USIKKERHE1). (i første Linie) fra Funktion af denne. Iagttagelsens Grænsesikker- hed. Resultatets Grænsesikker- hed. Resultatets Usikkerhed hidrører Iagttagelsernes, maa altsaa være en For at naa til en kvantitativ Bestemmelse af Resultatets Usikkerhed maa vi derfor 1) kvantitativt definere, hvad vi vil forstaa ved Iagttagelsernes Usikkerhed, 2) kvantitativt definere, hvad der skal forstaas ved Re- sultatets Usikkerhed, og 3) udlede et almindeligt Udtryk for Forbindelsen mellem de saaledes de- finerede Størrelser. Som Maal for Iagttagelsens Usikkerhed vælger vi den største Afvigelse, Usikkerheden kan give Anledning til i Iagttagelsen, og kalder denne Afvigelse Iagttagel- sens Grænseusikkerhed. Den kan i Almindelighed bestemmes ved at gentage Iagttagelsen f. Eks. 10 Gange og opsøge den største Afvigelse, der i Rækken af Gen- tagelser forekommer fra Middeltallel. Den kan dog ogsaa ofte vurderes ved særlige Prøver. Ved Resultatets Grænseusikkerhed forstaar vi den større Afvigelse, Iagttagelsernes Grænseusikkerhed kan give Anledning til i Resultatet. Vi skelner mellem Resultatets teoretiske Grænseusikkerhed (eller blot Usikkerhed) og dets praktiske Usikkerhed. Ved den første forstaaes den absolut største — men ved flere indgaaende Iagttagelser overordentlig usandsynlige Af- vigelse — som Iagttagelsernes Usikkerhed kan bevirke; ved den praktiske Usikkerhed forstaaes den, der har samme Sandsynlighed som Grænseafvigelsen for den enkelte Iagttagelse (ca. 1 : 10), d. v. s. en Sandsynlighed, der kan være Grund til at regne med i Praksis. Udtryk for den teoretiske Grænseusikker- Ved en enkelt indgaaende Iagttagelse o er Resultatets Grænseusikkerhed bestemt ved hed. =.//? = (—A //o ' \do /