Maaleteknik

----------------------------------------------------. . 327 Almindelige For- holdsregler mod den objektive Usikkerhed. vente at faa en ny Værdi for hver ny Iagttagelse, hvor hurtigt end Gentagelserne følger paa hinanden. Kilden til Usikkerheden maa opspores, dens Ind- flydelse maa vurderes, og Systemet, hvis den er væsent- lig, skærmes imod den til en saadan Grad, at Usikker- heden ikke sætter Opnaaelsen af den tilstræbte Tolerans i Fare. Ensidig Afvigelse i Resultatet afspejler ensidig Af- EnsidigAfvigeise vigelse af en væsentlig Egenskab fra den for Egenska- Egenskaber.6 ben forudsatte Værdi. Vi kan skelne mellem to Arter af ensidig Afvigelse, nemlig ensidig Afvigelse, som ved uforandret System er »absolut« konstant (Tillednings- traadenes Modstand ved Wheatstones Bro) og ensidig Afvigelse, der er Variationer underskastet. (Temperatur- afvigelse hidrørende fra Milieuets langsomme Tempera- turvariationer.) Er den sidste Afvigelse imidlertid prak- tisk set konstant i Forhold til den enkelte Bestemmelse (relativt konstant), adskiller den sig i intet væsentligt fra den absolut konstante ensidige Afvigelse. Maaling paa et nyt Sted af et uregelmæssigt Objekt Anaiogiforhoi- eller Maaling paa et nyt Element al en Samling norm- riationer , Tid nelt ens, men i Virkeligheden noget forskellige Elementer og variationer betegner i og for sig Maaling paa et nyt Maaleobjekt. Variationer fra Paa samme Maade betegner en uregelmæssig Normal ikke individ til en men flere Normaler, og en Samling nominelt ens, men i Virkeligheden individuelt prægede Normaler lige saa mange forskellige Normaler, som Samlingen inde- holder Elementer. Imidlertid anlægger man i Praksis ikke altid dette konsekvente Synspunkt, men betragter f. Eks. et Maaleobjekt med væsentlig Uregelmæssighed som et enkelt Maaleobjekt. Variationerne fra Sted til Sted og fra Individ til Individ gør sig da gældende ganske som Variationer i Tidens Løb ved uforandret System. I visse Tilfælde bliver disse Variationer at op- fatte som en Kilde til Usikkerhed i andre som en Kilde til ensidig Afvigelse eller Fejl af ganske samme Karakter