Maaleteknik
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
333
Vil man anvende Maaleredskabet til Bestemmelser Justering og
af ringere Tolerans end Fremstilhngstoleransen, maafikat. Statslabo.
Redskabet justeres, d. v. s. den virkelige Værdis Af-ratorier, stats-
vigelse fra den nominelle — altsaa Korrektionen — prøveans a
maa udmaales og det med en til den tilsigtede Anven-
delse svarende Tolerans. Justeringen kan man nu til
Dags faa udført i de officielle Prøvelaboratorier (Stats-
prøveanstalter), der findes i de fleste civiliserede Stater.
Kendtest er følgende:
Physikalisch- Technische -Reich sanstalt, Ber-
lin-Charlottenburg, National Physical Labora-
tory, London-Teddington, Bureau of Standards,
Washington D. C., og for Længdemaalings- og Vej-
ningsnormalers Vedkommende: Bureau international
des Poids et Me sures, Sevres.
Disse Laboratorier udsteder, naar de indsendte Red-
skaber, specielt Normaler, opfylder visse Krav, Certifi-
kater, der med Anførelse af Justeringens Tolerans inde-
holder Angivelse af Redskabets sande Værdi og hyppigt
tillige dets Temperaturkoefficient.
Forbilledet for Skalaen er
Længdemaalestok, der kan betragtes som en variabel
Længdenormal. I Lighed med den er andre variable
Normaler uddannede. Ogsaa i disse bliver Skalaen da
i Almindelighed et Hovedelement. Den er det dernæst
i Udslagssystemerne. Endelig forsynes næsten alle Nul-
systemer med en Skala, fordi disse Systemer ved Inter-
polationer benyttes som Udslagssystemer. Skalaen bliver
derved praktisk set et Element i alle Maaleredskaber.
Man benytter følgende Former for Skalaen: 1) den
retliniede Skala, 2) den cirkulære aabne Skala, 3) den
cylindriske Skala, 4) Spiralskalaen, 5) den lukkede
cirkulære Skala (Vinkelskalaen), 6) den lukkede cylin-
driske Skala. Man skelner dernæst mellem ligedelt og
uligedell Skala. Den sidste maa ofte anvendes, naar
den almindelige delte skalaen. Dens
forskellige An-
vendelser.
Skalaens
Former.