Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
333 Vil man anvende Maaleredskabet til Bestemmelser Justering og af ringere Tolerans end Fremstilhngstoleransen, maafikat. Statslabo. Redskabet justeres, d. v. s. den virkelige Værdis Af-ratorier, stats- vigelse fra den nominelle — altsaa Korrektionen — prøveans a maa udmaales og det med en til den tilsigtede Anven- delse svarende Tolerans. Justeringen kan man nu til Dags faa udført i de officielle Prøvelaboratorier (Stats- prøveanstalter), der findes i de fleste civiliserede Stater. Kendtest er følgende: Physikalisch- Technische -Reich sanstalt, Ber- lin-Charlottenburg, National Physical Labora- tory, London-Teddington, Bureau of Standards, Washington D. C., og for Længdemaalings- og Vej- ningsnormalers Vedkommende: Bureau international des Poids et Me sures, Sevres. Disse Laboratorier udsteder, naar de indsendte Red- skaber, specielt Normaler, opfylder visse Krav, Certifi- kater, der med Anførelse af Justeringens Tolerans inde- holder Angivelse af Redskabets sande Værdi og hyppigt tillige dets Temperaturkoefficient. Forbilledet for Skalaen er Længdemaalestok, der kan betragtes som en variabel Længdenormal. I Lighed med den er andre variable Normaler uddannede. Ogsaa i disse bliver Skalaen da i Almindelighed et Hovedelement. Den er det dernæst i Udslagssystemerne. Endelig forsynes næsten alle Nul- systemer med en Skala, fordi disse Systemer ved Inter- polationer benyttes som Udslagssystemer. Skalaen bliver derved praktisk set et Element i alle Maaleredskaber. Man benytter følgende Former for Skalaen: 1) den retliniede Skala, 2) den cirkulære aabne Skala, 3) den cylindriske Skala, 4) Spiralskalaen, 5) den lukkede cirkulære Skala (Vinkelskalaen), 6) den lukkede cylin- driske Skala. Man skelner dernæst mellem ligedelt og uligedell Skala. Den sidste maa ofte anvendes, naar den almindelige delte skalaen. Dens forskellige An- vendelser. Skalaens Former.