Maaleteknik

Dersom vi herefter vender Maalingen om, idet vi bestem- mer en ubekendt Modstand R ved Sammenligning med Volt- metrets nu kendte Modstand Rv, bliver Udtrykket for R' fra «o og a hidrørende Usikkerhed ganske det samme som det lor —-— udledte. Kv Heraf kan, som vi senere vil forstaa, drages visse videre- gaaende Slutninger. Det kan bemærkes, at det ovenfor ud- ledte Udtryk er af betydelig Interesse, da den Maaling, hvis Usikkerhed det gengiver, repræsenterer en almindelig Sammen- ligningsmetode. Opgaver. Opg. 1. Som bekendt kan man maale en Modstand ved at sende en passende Strøm i gennem den og iagttage denne Strøm og det Spændingsfald p, Strømmen giver Anledning til i Modstanden. I Almindelighed vil Strømmaaleren være ind- skudt saaledes i Kresen, at den viser ikke alene den Strøm, der gaar gennem Modstanden x, men ogsaa den, der gaar gennem Voltmetret. Kaldes den direkte aflæste Strøm da I, Voltmetrets Modstand vil X=P = P ‘ I-P rv Vi antager, at den søgte Modstand er ca. 1 -Q, og at Maalestrømmen vælges ca. 2 Amp. Strømmen vil vi maale ved et Siemens-Halskes Millivoltmeter med Shunt 100° = 3 Amp. Spændingsfaldet med et Weston Voltmeter 100° = 2 Volt og med en Modstand 300 -Q. Vi forudsætter en Aflæse- sikkerhed 0,10 og en Afpasningstolerans for Skalaerne paa 0,2 °. Hvad bliver Usikkerheden paa Bestemmelsen af x, og ved hvilket Udtryk bør den beregnes? Opg. 2. For at bestemme et Galvanometers Følsomhed, d. v. s. Udslaget for Strømmen 1 ved en Skalaafstand lig 1 m,