Forplantning og Arvelighed

115 har paa Grundlag af de anførte og en Mængde andre Forsøg og Iagttagelser af ham selv og andre udviklet en Teori, ,,Mutationsteorien”, i Følge hvil- ken al Nydannelse af Arter, Racer o. 1. i Naturen maa antages at foregaa paa lignende Maade, som Tilfældet var i de nys nævnte Eksperimenter. Denne Tanke er ikke ny; baade Darwin og andre For- skere har formodet, at ,,spontane Variationer” (som er det samme som De Vries’s Mutationer) kunde spille en Rolle ved Dannelsen af nye Arter; men først ved De Vries’s Arbejder er Erfaringsmaterialet blevet saa stort, at man kan danne sig en virkelig be- grundet Opfattelse af Mutationernes Natur. De Vries’s Teori har -selvfølgelig vakt en Del Modstand. Det, som har frastødt adskillige For- skere, er, at der ingen Mellemformer skulde være mellem de gamle og de nye Arter. „Naturen gør ingen Spring”, siger jo et gammelt Ord. Man har derfor søgt at forklare Fremkomsten af de nye Arter i De Vries’s og andres Forsøg ad andre Veje, bl. a. ved at henvise til de mangfoldige „nye” For- mer, som frenistaa ved Krydsninger, og man har derfor formodet, at Krydsning skulde kunne have spillet en Rolle ved Fremkomsten af Mutationerne, Vi har tidligere undersøgt Krydsningens Virkning i denne Henseende og set, at der ved Krydsning virke- lig kunde dannes nye „Arter”; men vi fandt tillige, at disse nye Arter i deres Egenskaber var bundne til, hvad Forældrene gav dem; de frembød andre Kombinationer af Forældrenes Egenskaber; virkelig nye Egenskaber kunde kun paavises i meget faa Tilfælde; men i disse fremkommer de nye Egen- skaber ogsaa med ét, uden jævne Overgange, og ,,Springene” forklares altsaa ikke ved Henvisning til Krydsningen. Men lad os da undersøge, om de nye Natlys-Arter ikke skulde kunne tænkes at være 8*