Forplantning og Arvelighed

118 hvor mangesidige og indviklede de Spørgsmaal er, som Arvelighedsforholdene frembyder. Men det har dog vist sig, at vi er i Stand til at ordne alle de mange Spørgsmaal under forskellige Hovedsyns- punkter, og at vi i flere Tilfælde kan opstille almene Love for Fænomener, som tilsyneladende var ganske lovløse. Den Vej, som her har ført os fremad, er den rene Erfarings, Iagttagelsens og Forsøgets, og ad den samme Vej vil vi sikkert naa til Besvarelse af de mange Spørgsmaal, som endnu er uopklarede. Arvelighedslæren er saaledes en ren Erfaringsviden- skab, som i første Linje har sit Maal i sig selv, i en sikker Viden om Nutidens Forhold. Fra dette sikre Udgangspunkt, som i og for sig frembyder meget, der kan lægge Beslag paa Inter- essen, rækker vor Videnskabs Konsekvenser imid- lertid langt ud baade i Fremtid og Fortid. Det er da let forstaaeligt, at den har fundet talrige Dyr- kere til alle Tider. Som bekendt ofrede Darwin Studiet af Arvelighedsspørgsmaalene en lang Aar- række af sit Liv og nedlagde sine Resultater i det berømte Værk om Husdyrs og Kulturplanters Varie- ring. I de følgende Tider førte Arvelighedsforsk- ningen en ret tilbagetrukken Tilværelse. Først i den sidste halve Snes Aar har Undersøgelserne igen taget Fart; de engelske Statistikeres Arbejder, Hugo de Vries’s talrige Skrifter om Mutationsteorien, og hvad dermed staar i Forbindelse, den af Tyskeren Weismann rejste Diskussion om de „erhvervede Egenskabers” Arvelighed, og meget andet har vist nye Synspunkter og aabnet nye Veje for Løsningen af Spørgsmaalene; man kan sikkert sige, at for Tiden er Arvelighedsspørgsmaalene de, der lægger det største Beslag paa Naturforskernes Opmærksom- hed. Hvilke er da de vidtrækkende Konsekvenser, som disse Studier har?