Forplantning og Arvelighed

119 Vi søger at finde de Love, hvorefter Dannelsen af nye Arter, Racer osv. fremgaar, og faar der- igennem Haab om i Fremtiden bevidst at kunne lede Udviklingen af de levende Væsener i den Ret- ning, vi ønsker. Arvelighedslæren bliver derfor et af Grundlagene for alt Husdyrbrug og al Planteavl; ved dens Hjælp faar vi Oplysning om de sikreste Veje, ad hvilke vi kan skaffe os større og bedre Udbytte af vore Nyttevæsener. Paa forskellig Vis søger vi at faa Besked om den Fortid, som de mange Former af tamme og vilde Dyr og Planter har haft. Ved at sammenligne de forskellige Dyre- og Plantegrupper, ved at følge In- dividernes Livsløb fra deres første Begyndelse til den fuldvoksne Tilstand, ved at studere Organis- merne fra tidligere Jordperiode!* og ved at under- søge den Udbredelse, som de forskellige levende Væsener har paa Jorden nutildags, ledes vi til den Anskuelse, at Livet i Jordklodens Historie har ud- viklet sig fra simplere til højere Former. Denne Opfattelse er imidlertid ikke tilstrækkelig begrun- det, naar vi ikke kan vise, at der virkelig sker en Omdannelse af de nulevende Dyre- eller Plante- former til andre, hidtil ukendte, og at det er mu- ligt at afgøre, hvilke Aarsager der betinger denne Omdannelse, og ad hvilke Veje Udviklingen kan forløbe. Denne Side af det store Udviklingsspørgs- maal er det Arvelighedslærens Sag at klare, og som vi i det foregaaende har set, har den ydet afgørende Bidrag i den Retning.