Forplantning og Arvelighed

9 Rødder. Blandt Markens Kulturplanter formerer Kartoffelplanten sig derved, at den paa under- jordiske Udløbere danner Knolde; Udløberne dør bort, og Knoldene bliver selvstændige; hver af dem kan da danne et nyt Individ til næste Aar. I Dyreriget spiller Formering ved Deling en mindre Rolle, og vi finder den kun hos de lavere Dyr. Blandt Ormene kendes de fleste Eksempler; man tænke blot paa Bændelormene. Ved Kunst kan man opnaa lignende Resultater, idet mange Planter lader sig dele i Smaastykker, som hvert er i Stand til at frembringe nye Indi- vider, naar de anbringes i Jorden og faar den for- nødne Ernæring og Pleje. Smaa Grenstumper af Pil, Rodstykker af Peberrod, Bladstykker af Be- gonia anvendes til disse Planters Formering. Dele- ligheden kan gaa meget vidt; saaledes har man fundet, at Skiver af Peberrodens Rødder, som kun er l*/2 Millimeter tykke, kan frembringe nye Plan- ter. Lignende Eksempler kan hentes fra Dyreriget, men er her meget sjældne; visse regnormelignende Dyr kan skæres over paa tværs og nydanne ligesaa mange Individer, som man har frembragt Delstyk- ker; i Vandhuller finder man ofte en lille Polyp, der er berømt for de mange Eksperimenter, man kan gøre med at dele den ved Kunst og faa Delene til at vokse ud igen til nye Polypindivider. Hvilke ydre Former disse Formeringsmaader end antage, er dog ét Forhold fælles for dem alle: Af- kommet fremgaar ved en Deling af Ophavet — ét Moderindivid er tilstrækkeligt til Grundlæggelsen af det nye Individ. Her- ved stilles denne saakaldte „ukønne de” Forplant- ning i skarpeste Modsætning til den „kønnede”, som i det følgende skal beskæftige os.