Forplantning og Arvelighed

14 Sædvædsken, det kommer an paa. Hovedsagen er altsaa, at Æg og Sædlegemer kommer i Forbindelse med hinanden. Denne Proces kaldes Befrugt- ningen, og den foregaar paa samme Maade hos alle Dyr; det særlige for Pattedyr og andre Dyr, som have Parring, er det, at Befrugtningen fore- gaar i Hunnens Indre; Parringen maa til for at bringe Sæden ind til Æggene. Det staar nu tilbage at paavise, af hvad Art den Paavirkning er, som Sædlegemerne udøver paa Æg- gene under Befrugtningen. Fig. 4. Æg af Menneske. Stærkt forstørret. (S o b o 11 a). For at gøre det, maa vi undersøge Æggets Byg- ning og derefter følge Processen under Mikro- skopet. Det modne Æg er hos de forskellige Dyr af meget forskellig Størrelse; størst er det hos Fuglene, mindre hos Fiskene, hvor Æggene („Rognen”) ofte har Sen- nepskorns Størrelse eller deromkring; hos Patte- dyrene kan de netop skimtes med det blotte Øje, og hos andre Dyr er de endnu mindre. I alle Tilfælde bestaar Ægget af en eneste Celle, Ægcel- len. Denne Celle er, som hosstaaende Fig. 4 viser, dannet af en halvflydende, slimet Masse „Livs- slimen” eller Protoplasmaet, i hvilken der findes et lille kugleformet Legeme Kf, Cellekær- n e n, udadtil er Ægcellen afgrænset ved en klar Hinde, Æghinden. Som et almindelig kendt Eks- empel kan nævnes Hønseægget; i dette er Blommen Ægcellen, som altsaa her er kolossal stor; Hviden er kun et Forraad af Næring til Brug for Kyllingen