Forplantning og Arvelighed

13 bød ganske utvivlsomme Ligheder med begge Forældre. Naar Spørgsmaalet om den kønnede Forplant- ning saaledes ikke fik nogen tilfredsstillende Løs- ning, laa det i, at man i alt for høj Grad byggede sin Opfattelse paa Forholdene hos Pattedyrene, hvor de første Stadier af Fosterets Udvikling foregaar skjult i Hunnens Indre og derfor ikke kan følges nøjere; men det, som det kommer an paa at under- søge, er netop disse allerførste Udviklings-Trin. Afgørelsen af Spørgsmaalet maatte derfor fore- gaa ved Undersøgelser over andre Dyr, hvor Udvik- lingen af Afkommet foregaar udenfor Moder- organismen, saaledes især hos Fiskene, Frøer og Tudser. Her lægger Hunnen sine Æ.g, og først efter at det er sket, eller imedens det sker, overgyder Hannen dem med Sædvædsken („Mælken” hos Fiskene). Dette var en gammel Iagttagelse, som ved Midten af 18de Aarhundrede benyttedes af Tyskeren Jacobi til Grundlæggelse af den kun- stige Fiskeavl. Hovedpunktet heri er den kun- stige Befrugtning; ved denne opsamles Æg og Mælk af Laks hver for sig; de blandes sammen, og af Æggene udvikles der da Larver, som siden bliver til Laks. Den berømte italienske Fysiolog Spal- lanzani og mange andre Forskere i Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede tog Sagen op til videnskabelig Behandling og an- stillede en Række Forsøg med kunstig Befrugtning hos Frøer, Fisk o. a. Dyr; det viste sig da, at Æg og Sæd hver for sig ikke kan udvikle sig videre; ej heller kan Æg udvikle sig, naar de paavirkes af Sæd, som ved at have passeret gennem en fin Si er bleven befriet for Sædlegemer; naar Sæden kun indeholder døde Sædlegemer, er Resultatet det samme. Med andre Ord: det er Sædlegemerne, ikke