Forplantning og Arvelighed
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1904
Serie: Studenter samfunds række nr. 3.
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 119
UDK: 5751
Emne: Pris 1. kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
Krydsninger mellem Æble og Pære. Kommer vi
endelig til de Individer, som høre til samme Art, ser
vi, at de stedse give rigeligt Afkom. Forholdet er
da det, at den kønnede Forplantning forudsætter
et vist Slægtskab hos Forældrene.
Gaar vi videre endnu, kan vi spørge, om dette
Slægtskab dog ikke kan være for nært. Det er
jo i Menneskesamfundet en gængs Opfattelse, at
Ægteskab mellem nærbeslægtede („Sambyrd”) i sær-
lig høj Grad skulde være farligt derved, at Afkom-
met af saadanne Forbindelser i paafaldende Grad
skulde være udsat for visse Sygdomme, som Nerve-
lidelser, Idioti, Lamheder, Døvstumhed. Ved nøjere
Undersøgelser har det vist sig, at saadanne Syg-
domme vel kunne forekomme ved Sambyrdsforbin-
delser og gentage sig i flere Slægtled, men at der
paa den anden Side kan paavises talrige Eksempler
paa Forbindelser mellem nærbeslægtede, som ikke
har medført saadanne Følger; i Bretagne findes der
en Kommune, Batz, hvor Sambyrd er Regel og har
været det i lange Tider, men hvor Befolkningen
alligevel udmærker sig ved Skønhed og Kraft, og
hvor de ovennævnte Sygdomme er ukendte. Ogsaa
fra Husdyravlen kan der vises talrige Eksempler
paa, at Sambyrd eller „Indavl" har været uden
skadelig Indflydelse; flere af de mest berømte Racer
er netop grundlagte ved en meget intensiv Slægt-
skabsavl, saaledes det engelske Korthornskvæg; her
har man endog anvendt saadanne Forbindelser,
som anses for absolut utilstedelige hos Mennesket,
nemlig Fader med Datter, Søn med Moder, Broder
med Søster. Over dette Spørgsmaal foreligger der
nogle Forsøgsrækker med Rotter, anstillede af
Crampes og Ritzema Bos; de fandt, at man
i 18—20 Slægtled kunde drive den mest vidtgaaende