Forplantning og Arvelighed

32 Indavl, uden at der kunde paavises nogen som helst Svækkelse eller anden skadelig Virkning. I Planteriget bliver Muligheden for et nært Slægtskab af Kønscellerne endnu større, i det der hos de fleste højere Planter udvikles baade Frøanlæg og Støv hos samme Individ. Der kan da optræde to forskellige Tilfælde, idet Støvet kan overføres fra én Blomsts Støvdragere til en anden Blomsts Støv- vej paa samme Plante eller, hvad der er den højeste Grad af Sambyrd, at Støvet føres fra Støvdrager til Støvvej i samme Blomst. Her har Darwin især anstillet en lang Række Forsøg og vist, at Selv- bestøvning (□: Overførelse af Støv indenfor samme Blomst) i mange Tilfælde er skadelig, idet der her- ved dannes færre Frø end ellers, og at disse Frø er siettere end de normale, ligesom de af dem fremgaaede Planter er svagere. I Harmoni her- med Ander vi i Planteriget en Række meget sind- rige Indretninger, som forhindrer Selvbestøvning. Mange Planter er endog ganske ufrugtbare ved Selvbestøvning (Rug, Boghvede, Rødkløver, Hvid- kløver, Lærkespore o. fl. a.); ellers er Selvbestøv- ning nærmest at opfatte som en Nødhjælp, der kan træde i Virksomhed, naar Fremmedbestøvning ude- bliver. Resultaterne af de Darwinske Forsøg kan dog ikke overføres paa alle Planter; mange (f. Eks. Viol- Arter, Skovsyre, Springbalsamin, Liden Tvetand, Soldug o. fl. a.) har to Slags Blomster, dels de sædvanlige, store iøjnefaldende, hvor Fremmed- bestøvning er Regel, og dels ganske smaa og uan- selige, som aldrig aabner sig; her maa Selvbestøv- ning nødvendigvis finde Sted; man kan se Støv- kornene spire allerede medens de ligger i Støvknap- pen, saaledes at Støvrørene vokser direkte over til Støvfanget; alligevel sætter disse Blomster modne