Forplantning og Arvelighed

33 Frugter, lige saa vel udviklede som de normale, med rigeligt Frø. Og endelig er der en Række Planter, hvor Blomsterne normalt befrugter sig selv, som Byg, Havre, Ært, Aim. Bønne o. fl. a.; hos disse gamle Kulturplanter har Selvbestøvning været Regel i Tusender af Generationer, og dog kan der ikke paavises nogen Svækkelse af den Grund; ligeledes kan anføres bestemte Forsøg herover, saaledes nogle af Hoffmann, der fandt, at Jordrøgplanten lod sig formere i 10 Generationer ved Selvbestøvning uden paaviselig Skade. Altsaa heller ikke for Planternes Vedkommende er Svækkelse eller Ufrugtbarhed en nødvendig Følge af Sambyrden, og den Svækkelse, som i Darwins Forsøg lader sig paavise, er ikke særlig stor, og den oprettes let blot ved en enkelt Befrugtning med fremmed Støv. I al Almindelighed synes Sambyrden altsaa at kunne komme paa Højde med den almindelige Be- frugtning med Hensyn til Evnen til at give Afkom. Naar dette dog i mange Tilfælde er behæftet med Udviklingsfejl, Sygdomme og andre Abormiteter, da skyldes dette den Omstændighed, at Ophavsindivi- derne selv har været abnorme eller har hørt til en Slægt, hvor der fandtes arvelige Sygdomstilbøjelig- heder; at saadanne træder stærkere frem i Sam- byrds-Afkonimet end i Afkom efter ikke beslægtede Individer, følger af sig selv. Efter at vi nu er bievne bekendte med Lovene for Forplantningen i al Almindelighed, kan vi gaa over til vort Hovedæmne, Arvelighedsforholdene. Der kunde da være Grund til først at sammenligne den kønnede og den ukønnede Forplantnings Ind- Kolpin Rav« : Forplantning og Arvelighed, 3