Forplantning og Arvelighed

36 Det vil heraf ses, at der forud for enhver Arve- lighedsundersøgelse maa gaa en Afvigelig h ed s- undersøgelse; vi maa gøre os nøje Rede for den Afvigelighed eller Variabilitet, som er til- stede hos Ophavsindividerne. At de forskellige In- divider er forskellige, er i Reglen let at se, idet de rent umiddelbart gør et forskelligt Indtryk paa os; dette Indtryk er det imidlertid umuligt at be- skrive, og vi maa derfor søge at opløse det i dets enkelte Bestanddele. En saadan Opløsning af Hel- hedsbilledet (Præget, som det ofte kaldes) i de enkelte Egenskaber er en ganske nødvendig Be- tingelse for at blive klar over Arvelighedsforhold. Ovenfor gaves der en lille Antydning af, hvordan disse Enkeltegenskaber kunde være beskafne; For- skellighederne mellem Ribs, Solbær og Stikkelsbæi’ fandt vi ved at undersøge Blomsternes Stillings- forhold, Forekomsten eller Mangelen af Torne og Kirtler, Frugternes Smag osv.; disse Forhold er Eksempler paa Enkelt-Egenskaber hos de paa- gældende Plantearter. Vi ser tillige, at Enkelt- Egenskaberne kan være af forskellig Natur, saa- ledes at nogle iagttages med Øjet, andre med Smagen eller Lugten; de sidste Egenskaber beror paa Forekomsten af visse bestemte Stoffer i Frug- terne eller Bladenes Kirtler. Disse Stoffer kan og- saa paavises ved en kemisk Undersøgelse, og vi kan da kalde saadanne Egenskaber ,,kemiske”; de følger dog de samme Love som de, der iagttages med Øjet; men naar vi særlig fremhæver de kemiske Egen- skaber, er det fordi de ofte spiller en særlig frem- ragende Rolle hos mange Husdyr og Kulturplanter, som f. Eks. Mælkens Fedtmængde, Roernes Tørstof- indhold, Byggets Kvælstofindhold osv. Denne Op- løsning af Helhedsbilledet i Enkeltegenskaber er af særlig stor Interesse, naar man har med Nytte-